Posted in Børn Østerbro

Tårnlegepladsen i Fælledparken

Tårnlegepladsen i Fælledparken Posted on december 6, 2017Leave a comment

Tårnlegepladsen i Fælledparken er en bemandet legeplads. Den kan kendes på de fem tårne, der er kopier af Københavns fem mest kendte tårne. Tårnlegepladsen tilbyder forskellige elektroniske legemuligheder samt traditionelle legeredskaber. Åben alle hverdage mellem 9 til 17.30 året rundt.

Tårnlegepladsen er nok den mest markante af de forskellige legepladser i Fælledparken. Den er bemandet, så du trygt kan sende børnene ned og lege på denne fantastiske legeplads.

Elektronisk leg i byens tårne

Tårnlegepladsen har Københavns fem mest kendte tårne som sine mest markante legeredskaber. Så her kan ungerne komme hjem og fortælle, at de både har været i tårnet i Vor Frelsers Kirke, Rundetårn, Rådhustårnet, Børstårnet og tårnet på Marmorkirken, uden at du skal blive bekymret.

Samtidig er de blevet meget klogere på de mange historiske fakta, der knytter sig til disse tårne. Det sker både gennem forskellige elektroniske legeaktiviteter, samt forskellige aktiviteter som er styret af legepladsens tilknyttede, pædagogisk uddannede personale.

Tårnlegepladsens almindelige legeredskaber

Udover de mere avancerede legemuligheder tilbyder Tårnlegepladsen i Fælledparken også helt almindelige legeredskaber som:

  • Gynger
  • Sandkasse
  • Naturlegeplads
  • Klatrestativer
  • Boldbane

Her kan børnene hygge og hænge ud med hinanden, ganske som vi også selv gjorde det en gang – på legeredskaber, vi også selv brugte, da vi var børn.

Så efter en dag – eller bare nogle timer – på Tårnlegepladsen er børnene både blevet klogere på en masse af Københavns historie, fået rørt sig, dyrket samværet med andre børn og fået en masse, dejlig frisk luft. Kort sagt en helt perfekt oplevelse, som de sikkert vil tale om længe.

Åbningstider for Tårnlegepladsen i Fælledparken

Tårnlegepladsen er åben og bemandet året rundt. Der er åbent:

Mandag til fredag: 9.00 til 17.30.

Lørdag og søndag har legepladsen lukket.

Adresse og kontaktoplysninger:

Tårnlegepladsen i Fælledparken

Frederik V’s Vej 4, Fælledparken

2100 København Ø

Ingen telefon

Hjemmeside: https://www.facebook.com/T%C3%A5rnlegepladsen-Den-bemandede-legeplads-488498924621675/

Læs også om den seje legeplads i Blegdamsremisen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *