Posted in Andet

3 andre storbyer du kan besøge denne sommer

3 andre storbyer du kan besøge denne sommer Posted on juli 18, 2019Leave a comment

Der er et eller andet magisk over storbyer i sommeren. Alt går lidt langsommere (i de ellers hurtige byer), solen skinner, og det hele ser lidt bedre ud. København er uden tvivl fantastisk i sommertiden, men hvis du har brug for en lille ferie eller en weekendtur væk fra det hele, så har vi samlet 3 andre storbyer, der kan give dig lidt ny storby magi, hvis du vil væk – men ikke nødvendigvis væk fra storbyen.

Paris

Det er nok en af de mest oplagte valg, men det er ikke uden grund. Paris er uden tvivl et besøg værd – også hvis du allerede har været der før. Det tager ikke lang tid at flyve derhen, så det er en oplagt weekendtur. Og så er der bare en følelse af at gå igennem Paris’ gader, der ikke slår noget.

Hvis du er på jagt efter turistoplevelsen, så skriv Eiffeltårnet, Louvre, Sacre Coeur og Notre Dame ned og sæt tid af til at planlægge at komme forbi seværdighederne. Eiffeltårnet er blevet Paris’ varetegn og er derudover også et internationalt symbol for Frankrig. Det er opkaldt efter Gustave Eiffel, der står bag skabelsen af Eiffeltårnet. Andre værdige seværdigheder at nævne er Seinen og Triumfbuen.

Er du i stedet på jagt efter en lidt anderledes ferie eller weekendtur, så drop alle de velkendte turistoplevelser og gå i en anden retning.

Undersøg enten de bedste og mest trendy restauranter i Paris og gå på jagt i det område bagefter. Du kan også droppe helt at lægge planer (udover at finde et hotel selvfølgelig) for at gå på opdagelse i Paris – på den måde kan du nyde at skabe ferien omkring din egen opdagelse og Paris’ magiske stemning i sig selv.

Rom

Italiens hovedstad og landets største by – men også langt mere. Rom er nok mest kendt for deres rige historie, som går tilbage til Julius Cæsar, der nok til den dag i dag er en af de mest velkendte historiske figurer.

Han var en romersk statsmand og feltherre, som blev kendt for hans erobring af Gallien i Frankrig, hvor han formåede at udvide Romerriget hele vejen ud til Atlanterhavskysten. Han var dog mere end en feltherre, for når han ikke byggede på sit rige, så var han ofte set til offentlige festligheder under Saturnalia-festivalerne, hvor han elskede at spille og rulle terninger.

Der er derfor alt fra historiske bygninger til museer samt broer og byporte, som du kan finde, hvis vil på jagt i Roms historie.

Men en anden ting, som Rom uden tvivl er kendt for, er byens fantastiske mad. Specielt pizza og pasta er en smagsoplevelse i sig selv – og det er næsten lige meget, hvor du går hen. For at sikre dig den bedste oplevelse kan det dog være en en god idé at google spisesteder i Rom i nærheden af det kvarter, hvor du skal bo i. 

Barcelona

Barcelona er muligvis ikke den største by i Spanien, men det er nok den mest livlige. Barcelona har en personlig stemning, som du ikke kan finde andre steder.

Hvis du er på jagt efter noget kultur, så har den et smukt udvalg af arkitektur, som blandt andet er lavet af Antoni Gaudi. Du kan også få set noget kunst på Picasso Museet, der er dedikeret til Pablo Picasso og har 3500 værker i form af keramik, tegninger, skulpturer og malerier.

Pablo Picasso blev født ind i en kunstnerfamilie i Spanien og er nok en af de største kunstnere i historien. Han flyttede senere til Paris, men inden det tilbragte han nogle år på Kunstakademiet i Barcelona, så det er ikke nogen overraskelse, at de er stolte over ham og hylder hans værker.

Barcelona adskiller sig dog også i dens natteliv, der er fyldt med forskellige barer og diskoteker, som er åbne til den lyse morgen. Er du mere til mad end drinks, så går du heller ikke helt galt, da byen har 20 Michelin restauranter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *