Posted in Blandet

3 ting du bør overveje når du skal planlægge en begravelse

3 ting du bør overveje når du skal planlægge en begravelse Posted on december 17, 2021Leave a comment

Der er mange ting, som du skal have styr på, hvis du mister en, som du har kær, og derfor står overfor at arrangere en begravelse. Det kan være svært at skulle koncentrere sig om alt det praktiske, når du står midt i en stor sorg, og det kan virke uoverskueligt at få styr på det hele. Her kan du læse om 3 ting, som du bør huske at overveje, når du skal planlægge en begravelse. 

Prisen for en begravelse?

Hvad koster det mon at afholde en begravelse? En begravelse kan være en stor udgift. Derfor bør du på forhånd overveje, hvor meget du vil bruge på det. Der er 3 primære udgifter til en begravelse. 

Den første er bedemanden. Hvis den afdøde eksempelvis skal begraves i København, skal du også vælge en bedemand i København, det er nemlig denne person, som styrer det meste vedrørende begravelsen. Eksempelvis står bedemanden for rustvogn, bestilling af kiste eller urne samt koordinering og praktiske papirer.  

Den anden udgift er til det offentlige. Her er der tale om prisen for opbevaring af den afdøde samt gravning af grav eller kremering. 

Den sidste udgift går til diverse. Udgiften består eksempelvis af pynt i kirken, og hvis der skal afholdes noget efter selve ceremonien. Det er den udgift, der som regel varierer mest, da det er meget forskelligt, hvordan dette gøres

Bisættelse eller begravelse

Det næste du bør overveje er, om den afdøde skal bisættes eller begraves. I Danmark er der flest, der bliver bisat, men det er op til den enkelte at bestemme. Måske har afdøde haft et ønske til dette? Hvis ikke kan du som pårørende være med til at træffe beslutningen. Forskellen består i den efterfølgende håndtering af kisten. Ved en begravelse nedsænkes kisten i jorden, og ved en bisættelse køres kisten væk i en rustvogn til en krematorium. 

Gravsted?

Det sidste du skal huske at overveje er, hvorvidt du ønsker et gravsted med en gravsten. Der er flere muligheder, når det kommer til, hvad du gerne vil have, der skal ske efterfølgende. Det kan være, at i ønsker et gravsted, som i kan besøge, og så skal der bestilles gravsten. Det kan også være, at du ønsker, at afdøde skal ligge på de ukendtes grav, eller måske har i snakket om, at asken skal spredes et sted. Hvis du ønsker at sprede asken, er der nogle regler for, hvor og hvordan det skal foregå. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *