Venter du en lille ny? Eller trænger barnevognen derhjemme til en opgradering? Der er mange forskellige modeller på markedet, men hvordan vælger du den rigtige? Læs med her, og få 5 gode tips til at finde det perfekte match til din familie og jeres behov!
Markedet for baby- og børneudstyr er enormt. Der er masser af forskellige produkter, og det kan være svært at navigere i, hvad du har brug for. Én ting, du dog aldrig går galt i byen med, er en barnevogn. Den er perfekt til, når den lille ikke vil sove. Eller til når I skal på tur i parken eller skoven.
Men hvordan finder du den helt perfekte barnevogn til netop dit barn? Det har vi 5 gode råd til!
1. Skal det være en barnevogn eller kombivogn?
En barnevogn er ikke bare en barnevogn. Der findes nemlig flere forskellige typer og modeller, du kan vælge i mellem.
Du kan f.eks. vælge den klassiske variant, som er stor og robust. Den egner sig ofte som dit barns soveplads helt indtil 3-års alderen. Til gengæld kan den være sværere at navigere rundt med – specielt i store byer eller på små stier.
Kombivognen er perfekt, hvis du er vild med multifunktionalitet. Her får du nemlig ofte både barnevogn, klapvogn og autostol i én pakke. Til gengæld kan den ikke bruges som soveplads i lige så mange år, da den typisk kun måler 75 cm.
2. Vælg det rigtige liggemål til dit barn
Liggemål er en anden vigtig overvejelse.
Vælger du en vogn med et liggemål på omkring 80 cm, kan den lille ligge udstrakt op til ca. 1-års alderen. Går du derimod med en variant på 92-98 cm, holder den ofte til 3-års alderen.
3. Overvej, hvor og hvordan den skal bruges
Bor du i byen og skal skubbe barnevognen på fortovene? Eller bor du i nærheden af skov og natur, hvor du gerne vil have den lille med på tur?
Kører du ofte på asfalt, er det en god idé med svingbare forhjul. Samtidigt er en solid ramme vigtigt, så vognen kører stabilt – også over kantsten. Kører du til gengæld ofte i jord, græs og mudder, er det vigtigt med tykke, store hjul. Samtidig gør en god affjedring, at du kan navigere behageligt alle steder.
4. Hvilket tilbehør har du brug for?
Der findes en del udstyr til barnevogne, og ikke alle har brug for det hele. Her er eksempler på praktisk tilbehør – overvej, hvad der vil gøre din hverdag lettere:
- Lift eller sovepose: Det er nærmest en transportabel seng, der gør det let at få baby fra A til B.
- Pusletaske: Skal den matche vognens farve og mønster? Så er det en god idé at købe samtidig.
- Regnslag eller insektnet: Det er et godt køb, hvis du planlægger at gå mange ture ude i naturen.
5. Vær opmærksom på vognens vægt og mål
Til sidst er det vigtigt at tænke over din nye vogns vægt og størrelse. Det gælder specielt hvis den skal op og ned ad trapper, eller ind og ud af bilen. Sørg for at vælge en, du nemt kan håndtere selv.
Nu har du fået de 5 vigtigste råd om barnevogne og er helt klar til at foretage dit køb!