De bedste italienske restauranter i København

Bedste italienske restauranter i København – Der findes en række gode italienske restauranter i København. Der er virkelig noget for enhver pengepung, når du tager ud at spise pizza, pasta og alle de andre lækre retter, som Italien er kendt for.

Vil du gerne ud at spise italiensk i København? Men er du i tvivl om, hvor du skal gå hen? Her giver vi dig gode råd til, hvor du kan finde nogle af de bedste italienske restauranter, der serverer pizza og pasta, som du ellers kun finder det i støvlelandet.

bedste italienske restauranter i københavn

Era Ora

Den italienske restaurant Era Ora på Christianshavn går helt tilbage til 1980’erne, hvor den danske restaurantscene slet ikke var så spændende og sprudlende, som den er i dag. Det gjorde det til noget helt særligt at tage på restauranten, hvor der virkelig blev kredset for en.

Era Ora ligger på Ovengaden Neden Vandet 33B. De har åbent mandag til lørdag fra 12 til 16 og 18:30 til 24. Du bør altid booke bord, inden du tager på Era Ora. Det kan du gøre på deres hjemmeside.

 

Spaghetteria

På Spaghetteria i centrum af København, ikke langt fra Hovedbanegården, får du serveret lækker italiensk mad uden for mange dikkedarer. Præcis som du gør i Italien. De har en fast menu, hvor du får fem antipasti og en pastaret til 300 kroner. Derudover kan du købe en dessert, hvis du kan spise mere.

Restauranten ligger på Vester Farimagsgade 2. De har åbent mandag til søndag fra 18 til midnat, fredag og lørdag dog helt til klokken 2. Du kan booke bord på deres hjemmeside.

spaghettaria

Famosi E Golosi

Famosi E Golosi er et klassisk norditalienske spisested. Restauranten bliver drevet af Walter Garau, som er kendt fra andre restaurationer som Alto Palato og Peccati Di Gola. Trods fokus på norditaliensk mad, så kommer Walters baggrund fra Sardinien nogle gange frem i den ellers norditalienske mad. 

Du kan finde Famosi E Golosi på Frederiksberg på Rolighedsvej 10. Du kan finde deres hjemmeside her.

Fra tid til anden kan du finde stærke tilbud på Famosi E Golosi igennem EarlyBird. Klik på dette link for at blive taget direkte til tilbud hos Famosi e Golosi!

Mangia

På Mangia lægger de vægt på de gode råvarer og de simple retter. De har masser af lækre pastaretter på menuen. Det er for eksempel Plin al fondo d’arrosto, der er pasta fyldt med kalv og svin overhældt med en sovs af stegesky, og Gnocchi de patate al ragu di maiale, der er kartoffelgnoccci med lammeragu, peccorinoost og mynte. 

Restauranten ligger på Bagerstræde 9 på Vesterbro. Du skal bestille bord via hjemmesiden.  

gnocchi

Scarpetta

På Scarpetta får du god og rigelig italiensk mad, der ikke koster alverden. Du kan vælge en femretters menu til 250 kroner eller selv sammensætte det, du vil spise, fra menukortet. Retterne koster mellem 50 og 100 kroner. Regn med to retter til en normal sult og tre retter, hvis du er meget sulten.

Du finder både Scarpetta på Rantzausgade 7 på Nørrebro og Islands Brygge 81F. De har åbent hele ugen fra 17:30 til 00. Du skal dog være opmærksom på, at det er forskelligt, hvornår køkkenet lukker, alt efter hvilken ugedag det er. Du kan bestille bord på Scarepetta på Nørrebro her og på Scarpetta på Islands Brygge her.

Neighbourhood

Er du til pizza, skal du tage på Neighbourhood. På restauranten har de sat sig for at prøve at forbedre den italienske pizza ved at gøre den lettere, sprødere, grønnere og ikke mindst økologisk. De bruger råvarer i sæson, hvilket gør, at deres pizzaer ændrer sig i løbet af året.

Restauranten ligger på Istedgade 27 på Vesterbro og Frederiksborggade 20D i Indre by. Mandag til torsdag har de åbent fra 17-23:30, fredag fra 17 til sent, lørdag fra 10 til sent og søndag fra 10 til 23. Du kan booke bord på deres hjemmeside.