Posted in Blandet

Brug byens parker til dine arrangementer

Brug byens parker til dine arrangementer Posted on maj 23, 2021Leave a comment

København har en masse parker og grønne områder, som egner sig perfekt til at samles, når den lille lejlighed bliver for trang. I parken kan du fejre din fødselsdag, eksamen eller bare invitere venner og familie på en lækker udendørs oplevelse. Her er der plads til at byde gæsterne på god underholdning, lege eller en rask fodboldkamp, inden I skilles eller fortsætter festen et andet sted.

Mange mindre lejligheder i København giver ikke mulighed for at invitere masser af gæster på samme tid. Heldigvis findes der en række grønne oaser over hele København, som kan bruges af byens borgere lige så snart vejret tillader det.

Uanset om du har planlagt en begivenhed på forhånd, eller der er tale om en spontan indskydelse, så er der altid god plads i parken.

Den praktiske opdækning

Når du planlægger dit arrangement, er der selvfølgelig nogle praktiske ting, der skal tages hensyn til. Det kan godt betale sig at skrive alt det ned, du skal huske, så du undgår for mange ture tilbage til lejligheden.

Græsset kan være fugtigt og snavse tøjet, så tæpper til at sidde på, er en god idé. Husk at tage hensyn til, at alle ikke kan sidde på jorden. Så en klapstol til de ældste, vil skabe lykke.

Hvis du skal servere mad, kan du smøre sandwich på forhånd, som er lette at tage med. Alternativt er færdigindkøbt mad også en god løsning, som dog er lidt dyrere. Husk også papkrus og servietter, og en pose til affald.

Ekstra pynt skaber glæde og opmærksomhed

Selvom du holder dit arrangement i parken, kan du godt gøre lidt ekstra ud af pynten. Tag nogle små flag med. og sæt dem i græsset rundt om selskabet. Hvis du fejrer fødselsdag eller en god eksamenskarakter, så køb nogle flotte tal balloner, der viser alderen eller resultatet.

Den ekstra pynt vil skabe glæde blandt gæsterne, og den vil helt sikkert også give ekstra opmærksomhed fra andre gæster i parken. Måske er der endda grobund for at skabe nogle kontakter og venskaber blandt de nysgerrige.

Forslag til aktiviteter

Parken er perfekt til alle former for udendørslege og aktiviteter. Præcis hvilke former for aktiviteter du vil lave, er naturligvis meget afhængig af gæsternes alder og aktivitetsniveau.

Forslag til gode aktiviteter kunne være:

  • Kongespil
  • Rundbold
  • Høvdingebold
  • Dåseskjul
  • Limbodans
  • Stopdans
  • Sjippetov

Der er en masse muligheder for at udfolde sig i parken. Hvis gæsterne hellere vil lave nogle mere stillesiddende aktiviteter, kan brætspil, kortspil og lignende også sagtens være en oplagt mulighed.

Hvis du gerne vil overraskes, kan du bede forskellige vennegrupper om at komme med en aktivitet hver. Det kan være en aktivitet, de selv udfører, f.eks. et lille skuespil, eller en aktivitet som inddrager hele selskabet. På den måde får du hurtigt rystet gæsterne sammen, og du får let og elegant uddelegeret nogle af opgaverne.

Husk det vigtigste

Det er superhyggeligt at være i byens parker, og det er en oplagt mulighed for at lave udendørsaktiviteter. En af de vigtigste opgaver efter festen et at efterlade området pænt og rent. Husk at tage affaldsposer med, og brug altid plastik eller papkopper, så der ikke efterlades glasskår på plænen.

God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *