Posted in Nyheder

Brug sommeren i København på fodbold

Brug sommeren i København på fodbold Posted on maj 17, 2018Leave a comment

Photo by Markus Spiske / CC0 License

2018 har potentiale for at blive et godt fodbold år. Det er blandt andet i år, at du kan følge det danske landshold, når VM i fodbold udfolder sig. Begivenheden skydes i gang den 14. juni i Rusland, hvor Rusland og Saudi-Arabien åbner ballet med VM’s første kamp. Med Danmarks kvalifikation er der desuden god grund til at hellige en stor del af din tid til at følge både vores landshold og de mange andre nationer, når de begår sig på banen.

Oplev kampene i fælleskab med andre

I København er der en række gode muligheder for at se kampene på forskellige bylokationer. Du kan blandt andet ligge vejen forbi baren Den Glade Gris i indre by, der forvandler sin stue til et sted for ægte fodbold- og roliganstemning, når VM skydes i gang midt juni. Baren har altid været berygtet for være vært under større sportsbegivenheder, og med VM i sigte er der selvfølgelig ingen undtagelser. Oven i hatten får du store fadbamser og drinks til billige penge.

Kampe under åben himmel

Foretrækker du at se kampene under åben himmel, når det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side og tillader det, bør du holde øje med udbuddet af storskærme. Storskærmene sættes som regel op på forskellige pladser eller i parker rundt omkring i København. Især er Rådhuspladsen og Bryggen kendt for at huse storskærme, hvor flere hundrede mennesker samler sig og for alvor får skudt gang i fodboldfeberen. Hold især øje med den 16. juni, der er datoen for Danmarks første VM-kamp. Her skal det danske landshold spille mod Peru – mon ikke det bliver en fest uden lige, hvis Danmark går hen og vinder?

Photo by CC0 License

Gør fodbolden endnu mere interessant

Desværre er løbet så småt kørt for konkurrencer, der giver dig mulighed for at deltage i festlighederne i Rusland, som tilskuer på tribunerne, men hvis du allerede på nuværende tidspunkt ved, at du er en af de mange fodboldsfans, der med garanti vil bruge en stor del af sommeren på at følge de spændende kampe mellem nationerne via TV-skærmen, og hvis du er en haj til at forudsige resultaterne af kampene, så kan du gøre det en tak ekstra interessant ved at deltage i andre konkurrencer vedrørende mesterskabet – for eksempel konkurrencen 100 million challenge, der udbydes af BetStars. Hvis du gætter kampenes resultater korrekt i konkurrencen, er der her mulighed for at vinde store pengepræmier. Du bør også holde et vågent øje med andre konkurrencer, der ofte udfolder sig under VM. Mange udbydere vælger først at søsætte sine konkurrencer, når VM er startet.

Deltag aktivt i fodbold

Har al denne snak om VM givet dig lyst til at deltage aktivt i fodbold, så har du også her rig mulighed for at finde gode steder i København, hvor du på egen hånd kan prøve kræfter på banen. For eksempel kan du blive en del af boldklubben Heimdal, der er Københavns fodboldklub med hjemmebane i Fælledparken. Boldklubben har både en dame- og herreafdeling. Du kan selvfølgelig også leje en fodboldbane, hvis du i stedet har samlet dig en større gruppe venner, der alle er klar på en god gang fodbold. For eksempel kan du leje en bane i DGI-byen eller en bane hos Fodboldfabrikken København. Det er nemt og ligetil at leje de forskellige baner, og er man en gruppe venner, der kan deles om udgifterne, så kan det uden tvivl gøres inden for rimelighedens grænser.

Der skulle altså være rig mulighed for at få en sommer, der står i fodboldens tegn – og det er uanset om du tænker at bruge tiden med VM foran skærmen, eller om du overvejer på egen hånd at prøve kræfter med fodbolden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *