En designklassiker er defineret ved, at den afspejler den tid, hvor den er designet i. Ligesom en ægte designklassiker er tidløs – både i form af materialevalg og udtryk. Det hele handler om de tanker, der er lagt i selve designet. Designklassikere er tegnet af dygtige designere og lavet af talentfulde håndværkere. Nogle designklassikere er kun lavet i et begrænset antal, hvilket gør dem ekstra attraktive, ligesom det sætter prisen. Designermøblernes kvalitet gør, at de har en lang levetid, og kan bruges i mange år.
Forskellige udtryk
Designermøbler, de klassiske såvel som nyere, kan være lavet af mange forskellige materialer, og kan have mange forskellige former, størrelser og udtryk. Man kan finde et stort udvalg af designermøbler hos bl.a. jacobsen plus. Mange designermøbler er lavet af træ eller metal, og de fleste har en unik form – det er som regel det, der skiller møblerne ud fra andre typer møbler. Designermøbler kan bruges til at indrette praktisk talt ethvert rum i hjemmet, men de fleste bruger dem typisk i stuen eller på arbejdsværelset.
Indret med designermøbler
Der findes mange forskellige designermøbler, og de fleste har deres ynglingsdesigner. Er man ude efter et godt designermøbel, kan det være en god idé at tage et kig på nogle af de mest populære designermøbler, og se, hvilke der passer til ens smag og stil. Nogle af de mere populære designermøbler er stole, såsom Arne Jacobsens 7’er stol, Eames stolene, Wegner Y-stolen og Fritz Hansen Ægget. Alle disse stole har et unikt design og særkende, som gør, at de er i en klasse for sig. Herudover kan man finde designerlamper og borde, ligesom der også er Montanareolen, som er en velkendt designerreol.
Ægte designermøbel eller kopimøbel
I princippet kan man sige, at alle møbler er designermøbler. Dette gælder for eksempel også møbler fra Ikea. Det der gør forskellen er, at der rent faktisk har siddet en designer og tegnet et møbel helt fra bunden efter en helt unik idé. Kopimøbelproducenter er imidlertid dygtige til at efterligne den ægte vare, hvilket ikke gør det lettere for den enkelte at kunne se forskel. Herudover er der også konventionelle møbler, som er masseproducerede møbler, ofte fra Kina, hvor kvaliteten ikke er helt den samme, som med de ægte designermøbler. Til forskel fra designermøblerne vil disse imidlertid hurtigere blive slidt og miste deres umiddelbare charme.
Ønsker du en ægte designerklassiker skal du derfor kigge dig godt for, og sætte dig godt ind i det møbel, som du påtænker at investere i. Ikea er faktisk også kommet med på vognen, og har nogle møbler i deres udvalg, som betegnes som ægte klassikere.