Sommer i København er lig med cykelture i lange lyse nætter, doven afslapning i parker og forfriskende dukkerter i Øresund. Faktisk er København den perfekte by for dig, der gerne vil lidt af det hele. Både storbystemning med pulserende natteliv og spændende barer og uspoleret natur og strand.
Hvis du er i København en enkelt dag og gerne vil havde mest muligt ud af din tid i Danmarks hovedstad, så kan du finde inspiration og tips her. Vi har nemlig samlet en række obligatoriske københavnersteder både til turisten og til dig, der bare gerne vil lære din by lidt bedre at kende.
Hav og strand altid ti minutter væk
Hvis du har brug for en pause fra den bagende sol, og egentlig gerne vil lufte både din nye bikini og solfaktoren, så er det en udemærket idé med en strandtur. Medbring dit gode humør og en spændende bog og sæt dig op på cyklen. I københavn er der nemlig altid cykelafstand til vandet.
Uanset om du tager på bryggen, Amager Strandpark eller Svanemøllen, så finder du som regel vand og strand på omkring ti minutter. Måske et kvarter, hvis du vil have tid til at nyde udsigten undervejs.
På de fleste strande i København og omegn er der desuden både kiosker, isbutikker og toilletter, der ofte bliver gjort rent og får besøg af et professionelt kloakfirma, hvis noget skulle være tilstoppet.
Det betyder, at du faktisk har alt, hvad du har brug for inden for en radius af nogle få hundrede meter. Og så er det jo som bekendt gratis at bade i havet, hvilket måske kan give råd til en is eller to.
Byen med de smukke, naturlige parker
København er ikke kun mester i rene og mange strande. Også parker med naturlige udformninger er der mange af rundt omkring i byen. Faktisk kan det være svært at gå en tur uden at støde ind i en park, når du går rundt i de københavnske gader.
Tag et tæppe, snacks og noget lækkert at drikke med og brug et par timer på fx Assistens Kirkegård på Nørrebro. Det lyder måske bizart for udefrakommende, at man kan benytte en kirkegård til at slænge sig på et tæppe. Men det er faktisk slet ikke hverken uhyggeligt eller ubehageligt. Tværtimod.
På Assistens Kirkegård finder du en både fin og hyggelig park med et rigt blomster- og planteliv. Og overholder du blot reglerne for, hvor man må ligge, så er du altid velkommen til at slå dig ned.
Når du bliver træt af at dase i solen, så kan du desuden altid slå et smut forbi nogle af de gravsteder, der huser ikke så lidt kendte danskere. Fx finder du filosoffen Søren Kirkegaard, den populære forfatter H.C. Andersen, digter Michael Strunge og sangerinden Etta Cameron.
Om aftenen kan du meget belejligt indtage din aftensmad på en af de nærliggende caféer eller restauranter i det hippe nabolag, der omgiver Assistens Kirkegård.
Rigtig god fornøjelse!