En stor del af den kritik, man hører i forbindelse med de populære online lån på nettet, fokuserer i det store og hele på de allerværste skrækscenarier. Medierne har nemlig gjort en dyd ud af at kaste søgelyset på nogle få låneudbydere, der har taget deres kunder godt og grundigt ved næsen med skyhøje renter og skjulte gebyrer.
Et online lån bør nemlig ikke kun være en sikker løsning, hvor man f.eks. skal underskrive ens lån med NemID. Et online lån bør også være gennemsigtigt for de potentielle lånere. I et forsøg på at dæmme op for de værste tendenser på det online lånemarked, så har regeringen nu besluttet sig for at gøre noget ved sagen.
Ny lovgivning fra og med d. 1 juli
Regeringens nye lov vil tage effekt d. 1. juli 2020 og er formuleret til at give de mange danske lånere en større sikkerhed, når der lånes penge på nettet.
Det overordnede formål med denne nye lovgivning vil derfor være, at man som låntager vil være langt mere sikret mod at ende i en endeløs gældspiral. Dette kommer til udtryk i de følgende ændringer.
Ny øvre grænse på ÅOP
Selv efter at man som både låner og låneudbyder indførte lån med NemID for at give begge parter hurtigere og sikrere online lån, så har det vist sig, at der er behov for yderligere ændringer.
En af de vigtigste ændringer er i forbindelse med de online låns ÅOP (årlige omkostninger i procent). Der vil nu blive lagt en lovbestemt grænse på, hvor høj en ÅOP, man som låner vil komme til at betale. Dette betyder nærmere bestemt:
- At det vil nu være ulovligt at tilbyde lån med en ÅOP på over 35%.
Det ser nemlig i skrivende stund markant anderledes ud på lånemarkedet på internettet, hvor man til tider har hørt om lån med en ÅOP på langt over 500%. Ved at sætte dette loft på et låns ÅOP, så vil man i sidste ende som låner helt automatisk kunne undgå de værste låneudbydere på nettet.
Mindre aggressiv markedsføring
Næste ændring omhandler de forskellige låneudbyderes mulighed for at reklamere og markedsføre deres lån. Den nye lov vil nemlig gøre det ulovligt at anvende den nuværende aggressive markedsføring på lån med en ÅOP på mere end 25%.
Men faktisk stopper det ikke her. Der må nemlig heller ikke annonceres med lån på over 25% på hverken fjernsynet, radioen, landets mange busser eller andre områder.
Slut med uendelige rykkergebyrer
Sidste tiltag i denne omgang drejer sig om de mange rykkere, der i visse tilfælde virkelig er med til at give kransekage til kaffen hos mange online låneudbydere. Det har nemlig indtil nu været muligt for de online lånefirmaer at opkræve rykker- eller strafgebyrer helt uden loft.
Dette ændrer sig nu, idet man som låner kun er forpligtet til at betale rykkergebyrer svarende til lånets størrelse. Så hvis du låner 5000 kr, så vil du aldrig komme til at betale mere end 10,000 kr i rykkergebyrer.