I en travl hverdag, hvor der er fokus på arbejde, transport fra A til B og madlavning, kan det være svært at nå tid til romantikken. Det er som regel det, der lider mest under presset fra en travl hverdag. Er det noget, du kan genkende? Så er det tid til en romantisk kærestetur. Hvad du kan finde på til den perfekte kærestetur, guider vi dig til her.
Det er vigtigt at pleje kærligheden, da det er det, der får hverdagen til at glide lettere. Der skal være overskud til smil og kærtegn, og det bliver der med en kærestetur i ny og næ.
1. Forlænget weekend i hovedstaden
En forlænget weekend behøver ikke betyde, at I skal rejse udenlands. En forlænget weekend kan sagtens holdes i vores egen hovedstad, som har et væld af spændende attraktioner og fantastiske, gastronomiske oplevelser. Book jer ind på et lækkert hotel, hvor der ikke er gået på kompromis med indretningen af værelserne og udvalget i morgenbuffeten. Brug dagen på at opleve ting sammen, spis på hyggelige og intime caféer og gå en tur hånd i hånd ved Langelinie og i Kongens Have. Det at I laver noget sammen, er det, der binder jer sammen som par og giver jer fornyet energi i parforholdet – og så er København ganske charmerende!
2. Solnedgang og stjerner ved Møn
Er der noget mere romantisk end at se solnedgangen sammen og kigge på stjerner hele natten? Det kan I på Møn. Det særlige ved Møn er nemlig, at I kan opleve fænomenet “Dark Sky”, som er en nattehimmel uden lysforurening med millioner af blinkende stjerner. Hvor hyggeligt og romantisk er det ikke lige? Møn er et af de eneste steder i Danmark, hvor det stadig er muligt at se Mælkevejen. Det er derfor en oplevelse uden lige, som sætter sig fast på nethinden i lang tid fremover.
I kan gøre det ekstra romantisk ved at tage nogle flasker vin og en picnic med, som I sammen kan nyde, mens I ligger under tæpperne og nyder den funklende stjernehimmel hele natten. Det er ved sådan en oplevelse, at man virkelig kommer hinanden ved og får snakket om de ting, man ikke lige når i en travl hverdag. En romantisk getaway behøver ikke koste alverden – det vigtigste er, at det er noget, der får jer væk fra de vante omgivelser, og giver jer mulighed for at fokusere på jeres kærlighed til hinanden.
3. Ystad Saltsjöbad
Hvis I både trænger til et romantisk ophold og fuld afslapning, er Ystad Saltsjöbad det oplagte valg til en romantisk getaway. Med knap en times kørsel fra København, er det en nem og overskuelig getaway, hvor I kommer langt væk hjemmefra, uden det nødvendigvis tager en hel dag at komme hjem igen.
Hos Ystad Saltsjöbad tilbyder de afslappende spapakker, wellness, skønne behandlinger og mad, der smelter på tungen. Det er den perfekte getaway til ikke kun at pleje sig selv men også parforholdet.
Book en forlænget weekend, så I virkelig får tid til at komme hinanden ved. Der findes af og til en god Ystad Saltsjöbad deal, hvor I kan spare mange penge på opholdet. Det er værd at holde øje med, hvis I trænger til en romantisk getaway, hvor fokus kun skal være på jer og jeres forhold uden for Danmarks grænser. Du kan se og læse om mange flere romantisk ophold for 2 her