Posted in Nyheder

Sådan kommer du i mål med indretningen af din lejlighed

Sådan kommer du i mål med indretningen af din lejlighed Posted on maj 13, 2020Leave a comment

Sådan kommer du i mål med indretningen af din lejlighed

Annonce

Åh, vi kender dem alle sammen, de gode, gamle københavnerlejligheder. Stukken i loftet. Den smalle bagtrappe. Og måske endda bruser over toilettet? De gamle lejligheder emmer af charme, men det kan være svært at komme i mål med den helt rigtige indretning. Derfor har vi i denne artikel samlet en række tips til dig, som ønsker at optimere lejlighedens indretning.  

Hvad tillader din økonomi?

Hvis penge ikke var et problem, ville din lejlighed sandsynligvis se anderledes ud på nuværende tidspunkt. Derfor er det en god idé at starte med at overveje, hvor mange penge du kan bruge på indretningen af din lejlighed.

Der er ingen der siger, at din indretning skal stå fuldkomme færdig i løbet af få dage. Sandsynligvis vil indretningen være i konstant udvikling, efterhånden som du selv udvikler din stil. For at indrette din lejlighed på bedste vis, kan det dog være nødvendigt at gøre plads til denne post i dit budget.

Har du en mere langsigtet plan i tankerne?

Måske er du mest til lige at købe, hvad der falder dig ind, men det kan også være, at du har en mere langsigtet plan i tankerne. I dette tilfælde kan det være smart at skrive dine gode idéer ned. På den måde er du nemlig sikker på, at du kan hive dem frem igen, når tiden er inde til at føre dem ud i livet.

Skal du for eksempel have fixet gulvet, er det ikke bare noget, som du gør fra den ene dag til den anden. Har du først tænkt dig at projektet skal løbe af stablen om nogle år, kan det være brugbart at investere en del af din opsparing. Bliv klogere på aktier for begyndere, og se om det er noget for dig.

Tænk i unikke løsninger

Mange københavnerlejligheder er indrettet med skæve hjørner og andre finurligheder. Derfor kan det være enormt givende at tænke i individuelle løsninger. På den måde får lejligheden dels mere personlighed, men den vil også blive udnyttet på bedste vis.

En unik løsning kan indebære, at du kontakter en håndværker, men du kan også sagtens selv finde hammer og søm frem. På den måde er det for eksempel muligt at skabe en bred vindueskarm, hvor du kan sidde og slikke sol eller hæve din seng, så det er muligt at opbevare dit tøj herunder. Mulighederne er uendelige! Det handler blot om at være kreativ.

Behold charmen men vær tro mod din stil

Mange folk ville mene, at det er synd at fjerne de charmerende elementer i de gamle københavnerlejligheder. Her er der for eksempel tale om stuk i loftet eller smukke paneler, der løber langs væggen. Om disse finesser skal have lov til at overleve, er naturligvis op til dig.

Du kan dog skabe et enormt moderne look ved at beholde elementer som disse og lade dem spille sammen med dine møbler. På den måde kan du skabe en flot indretning, der er en blanding af mange forskellige stilarter.

Hvilke farver skal du benytte?

I en gennemført indretning er det ligeledes en rigtig god idé at tænke over farvepaletten. Det er nemlig enormt flot at bringe nogle farver ind i boligen. Bliver farverne ikke valgt med omhu, kan de dog være med til at skabe mere kaos end gavn. Hvis du vil have farver på væggene, er det en god idé at prøve dig frem. Er du ikke tilfreds med farven, er det nemlig altid muligt at male den over. Derfor skal du ikke være bange for at gå i gang med malerarbejdet, hvis du vil komme i mål med indretningen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *