Hudpleje er noget mange enten elsker eller hader. Nogle har en hudpleje rutine med mange trin og en række forskellige cremer, serum og olier, mens andre bruger vand og sæbe. Det er forskelligt, hvad hver enkelt person har brug for, og derfor vil hudpleje naturligvis også være en individuel sag. Der er dog en række råd og produkter, der kan komme de fleste til gode, uanset hvor meget tid og energi man ligger i det. Læs videre for at lære mere om, hvordan du passer godt på din hud året rundt.
Ansigtsolie
Et produkt der for alvor er blevet populært er ansigtsolie. Det er utrolig alsidigt produkt, der findes i mange forskellige typer og til mange forskellige formål afhængigt af, hvad olien er udvundet fra. Populære olier, der hydrerer, styrker og beroliger, kommer blandt andet fra hybenkerner, avocado, acaibær og argan frugten. Ansigtsolie, også kendt som facial oil, er også rig på vitaminer, som takket være oliens rene natur kan trænge direkte ind i huden og styrke og genopbygge dens barrierer og balance. Man kan måske fristes til at tro, at ansigtsolie vil være fedtet og have svært ved at trænge ind, men olien smelter ind i huden og efterlader den blød og smidig. Den kan derfor bruges til alle hudtyper, året rundt.
Hold dig hydreret
Hvis du vil passe godt på din hud er noget af det bedste du kan gøre også at holde dig hydreret. Husk derfor at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen, men giv også til hud et ekstra boost med at holde den fugtet med en god ansigtscreme eller en hydrerende serum. Ansigtsolie kan desuden også hjælpe med til at give huden en friskhed og en hydreret glød. På den måde kan du holde dig selv og din hud hydreret både indefra og udefra og give huden de bedste vilkår.
Husk solcremen
At solcreme er vigtigt er nok noget de fleste danskere allerede ved, men det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er noget man bruger når man skal på stranden om sommeren. Solcreme, eller ansigtscreme der indeholder solfaktor, burde være en del af din hudpleje rutine det meste af året, da huden i ansigtet er specielt udsat for UV-stråler året rundt. Hvis du er god til at huske at beskytte din hud mod solen undgår du solskader og hud, der viser premature tegn på aldring. Solens stråler kan nemlig også fremskynde dannelsen af fine linjer og rynker, hvilket er endnu en grund til at huske solcremen – ikke kun om sommeren.