Det er desværre de færreste, som har råd til en stor lejlighed i København. Priserne er for høje, og derfor gælder det ofte om at udnytte pladsen bedst muligt. For med den rette indretning kan selv den mindste lejlighed føles stor. Læs her, hvordan en knagerække kan spare plads i din københavnerlejlighed!
Du tænker måske, at knagerækker kun hører til i entréen, når du ikke har plads til et overtøjsskab. Men en knagerække kan faktisk bruges til langt mere. Og hvis du har en lille lejlighed i hovedstaden, er det helt sikkert noget, du bør udnytte!
Vil du gerne spare på pladsen i din bybolig? Og vil du gerne have, at din lille lejlighed føles større og mere åben? Så har vi fundet en række tips til, hvordan knagerækker kan hjælpe dig.
Vælg flotte design, så knagerækken også pynter
Når du ikke har megen plads på væggene, er det vigtigt at hænge de rigtige ting op. Det gælder ikke bare kunst og familiebilleder, men også funktionelle ting som knagerækker. På den måde kan de nemlig blive en del af husets design og indretning.
Du skal derfor ikke bare vælge den første tøjkrog, du finder på nettet. Vælg et lækkert mærke som f.eks. det danske Hvalsøe Design. Du vil ikke fortryde det, når den pynter på væggen.
Få mere åbne rum ved at droppe skabe og skuffer
Skabe, skuffedarier og reoler er alle sammen med til at fylde i din lejlighed. De gør rummet mere trængt og lukket. Derfor er det vigtigt at bruge så få store møbler som muligt. Det vil nemlig lade dig holde rummet mere lyst og åbent – og så virker det større!
Drop f.eks. tøjskabet i entréen, og brug nogle tøjkroge i stedet. På den måde bliver du også tvunget til at overveje, hvor meget tøj du har. Og så spilder du ikke plads på jakker og huer, som du aldrig bruger.
Investér i muleposer for ekstra opbevaring
Du tænker måske, at tøjknager kun er til jakker og huer, men der tager du fejl! Ved at investere i nogle muleposer eller vægophæng med lommer kan du bruge dem til meget andet. De giver dig nemlig lommer, hvor du f.eks. kan lægge solbriller, handsker eller noget helt tredje.
De er også oplagte at have knager med vægophæng på badeværelset. Så kan du droppe reolen med opbevaringskasser og i stedet have din deodorant, hårbørste og ansigtscreme i vægophænget på knagerækken.
Brug knagerækker i alle boligens rum
Tøjknager fungerer i alle husets rum. Og hvis du gerne vil spare plads, kan du med fordel gå dit hjem igennem og overveje mulighederne. Kig på dine store opbevaringsmøbler, og overvej, om de kunne erstattes af nogle tøjkroge og vægophæng.
Har du en masse opbevaret, som du aldrig bruger? Er skabene alligevel tomme? Eller er dine skuffer helt fyldt, og har du brug for et sted, hvor du f.eks. kan hænge viskestykkerne? Når du bor på lidt plads i København, handler det nemlig om at tænke kreativt over dine opbevaringsmuligheder.
Og når du har besluttet dig, findes der masser af lækre knagerækker på markedet. De findes både i farvestrålende mønstre og minimalistiske design. Derfor er der helt sikkert også flere, der vil passe til din smag og indretningsstil!