Langt de fleste danskere drikker kaffe, og for mange er kaffe lig med hygge og gode stunder. En kop kaffe på arbejdet kan derfor være med til at sprede god stemning og derved højne både humør og arbejdsglæde.
Derfor har I sikkert også allerede en kaffeløsning i din virksomhed, da mange medarbejder ønsker at indtage mindst et par kopper af den varme bryg i løbet af arbejdsdagen. Hvis du har en traditionel kaffemaskine til eksempelvis kontoret eller værkstedet, kan det dog hurtigt skabe flaskehalse, når mange mennesker vil have kaffe på samme tid.
En kaffemaskine med en lav kapacitet er derfor ikke nødvendigvis den bedste løsning. Hvis du og dine ansatte har et stort behov for kaffe, kan du i stedet overveje at investere i en professionel kaffeautomat.
Der findes mange muligheder for køb af kaffeautomater til erhverv, mens det også er en mulighed at leje en kaffeautomat. Om du skal købe eller leje afhænger naturligvis af dine præferencer, og der findes fordele og ulemper ved begge løsninger. Generelt er det mere fleksibelt at leje en kaffeautomat, mens køb er en god løsning for dig, der tænker langsigtet.
Hvilken kaffeautomat skal du vælge?
Når du er kommet frem til, om du vil købe eller leje din kaffeautomat, er tiden kommet til at vælge typen af automat. Der findes mange forskellige slags kaffeautomater, som alle kan noget forskelligt, og som alle laver forskellige typer af kaffe.
Derfor skal du først og fremmeste spørge dig selv, hvilken type kaffe, du og dine medarbejdere foretrækker at drikke, samt hvilken kaffekvalitet du ønsker at tilbyde eventuelle kunder i din forretning.
Du kan vælge en kaffeautomat, som laver kaffe fra hele bønner, hvilket giver en rigtig god kaffe, mens en kaffeautomat med instant kaffe måske er det rigtige valg, hvis brygning af mange kopper kaffe på kort tid er en prioritet.