Posted in Blandet

Tre københavnere opfinder hjælpemiddel mod inkontinens

Tre københavnere opfinder hjælpemiddel mod inkontinens Posted on marts 9, 2020Leave a comment

empelvic

En pude udviklet af tre københavnere kan være med til at revolutionere den måde, som vi opfatter vores bækkenbund på. Puden gør det nemlig nemmere at mærke musklerne i bækkenbundet, hvilket gør det langt nemmere for dig at træne dem, så du undgår inkontinens. 

Mange lider af inkontinens. Det kan enten være i mindre grad, hvor der kan løbe lidt urin eller afføring ud, eller i større grad, hvor de slet ikke kan holde på urin eller afføring. Selvom det er et problem for mange, er det ikke noget, som vi taler særlig meget om. Derfor er der også mange, der ikke ved, hvordan de skal gøre noget ved problemet. 

Du har sikkert hørt, at det er godt, at du udfører knibeøvelser. Men musklerne er svære for dig at få fat i, og det er faktisk ikke kun nok, at du lærer at knibe sammen. Det er også vigtigt, at du lærer at slappe af i musklerne. 

Tre københavnere har derfor sat sig for at hjælpe både yngre og ældre med at give dem en bedre fornemmelse for deres bækkenbund. Dermed kan du dæmme op for din inkontinens. Er du i tvivl om, hvad det helt præcist er, så læs mere om inkontinens her

Tre københavnere står bag smart pude mod inkontinens

De tre københavnere er fysioterapeut Micha Grøn, jordemoder Gry Senderovitz og bandagist Thomas Borregaard. De har sammen udviklet Empelvic-puden, der bliver forhandlet gennem deres firma af samme navn. Firmaet holder til på Amager. 

Micha Grøn og Gry Senderovitz har begge speciale indenfor gynækologi og obstetrik, mens Thomas Borregaard har stor erfaring med at fremstille hjælpemidler til kroppen. Med deres specialerfaringer på forskellige områder har de derfor kunnet skabe en pude, der skal hjælpe folk med at lære deres bækkenbund bedre at kende. 

De lægger meget vægt på, at puden skal være nem at bruge. Bækkenbunden er nemlig i forvejen et område, der er omgærdet af mystik, og hvor det er svært at træne musklerne. Men det vil de med den smarte pude gøre op med. 

Sådan bruger du Empelvic-puden

Det kan lyde mærkeligt, at du kan blive klogere på din bækkenbund ved at sidde på en pude. Men det er faktisk lige præcis, hvad du kan. Empelvic-puden er skabt i et fast materiale, der gør, at den holder formen, når du sidder på den. Dermed kan du uden problemer sidde på den, når du træner eller bare gerne vil mærke din bækkenbundsmuskulatur bedre. 

Træningen med puden går ud på, at du sidder på puden. Bare det at sidde på puden gør det nemmere for dig at mærke dine bækkenbundsmuskler. Derefter kan du træne dem refleksivt, når du trækker vejret. 

Du kan også arbejde mere målrettet med musklerne, når du sidder på puden. Det kan være ved at spænde i dem og slappe af i dem igen. 

Empelvic-puden gør op med de klassiske knibeøvelser

Hvis du lider af inkontinens, ved du sikkert, at du bør lave knibeøvelser. Det er dog nogle svære øvelser for dig at udføre, fordi bækkenbundsmusklerne i sig selv er så svære for dig at få fat på. Derfor er der mange, der helt undgår at udføre dem, selvom de fleste ved, at de bør træne dem hver dag. 

Empelvic-puden gør op med, at du har så svært ved at mærke dine bækkenbundsmuksler, når du træner. Puden gør det tværtimod tydeligt for dig, hvor dine muskler er henne, og om de er spændte eller ej. Dermed vil det være langt nemmere for dig at træne dem – og når det er nemmere, er sandsynligheden for, at du får det gjort, jo også væsentligt større. 

Den Empelvic-pude, som de tre københavnere har udviklet, har altså potentiale til at hjælpe rigtig mange mennesker, der i dag lider af inkontinens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *