Spring til indhold
KøbstadenDin guide til København

ForsideInspiration

Inspiration

Syning er blevet ungt igen — og det kan mærkes på ventelisterne

Syning er blevet ungt igen — og det kan mærkes på ventelisterne

I en årrække var syning noget, ens mormor kunne. Det billede er ved at være forældet. Sykurser, reparationscaféer og syklubber melder om tilgang af deltagere i tyverne og trediverne, og efterspørgslen på begyndermaskiner er fulgt med — flere forhandlere har i dag et bredt udvalg af symaskiner netop rettet mod folk, der aldrig har rørt en før. Det interessante er, hvorfor det sker nu.

Det begyndte med at lappe frem for at købe nyt

Den mest almindelige indgang er ikke lysten til at sy en kjole. Det er et par cowboybukser med hul i skridtet og en modvilje mod at smide dem ud. Reparationscaféerne — hvor man kommer med sit eget tøj og får hjælp til at redde det — har været den dør, mange er gået ind ad. Derfra er der kort til at ville kunne det selv derhjemme.

Økonomien har flyttet sig

Da en T-shirt kostede firs kroner, gav det ingen mening at bruge en aften på at sy den om. Det regnestykke ser anderledes ud i dag, hvor både tøj og ændringsskrædderi er blevet dyrere. En simpel oplægning hos en skrædder koster typisk et par hundrede kroner. Kan man selv, tjener en begyndermaskine sig hjem på et halvt års lægning af bukser og udskiftning af lynlåse.

Det er også en modreaktion

Flere kursusudbydere peger på det samme: deltagerne fremhæver, at det er rart at lave noget med hænderne, som ikke kan gøres hurtigere med en app. Der er en tydelig overlapning med interessen for brødbagning, keramik og strik — aktiviteter, hvor man bruger et par timer og står med noget fysisk bagefter.

Genbrugsstoffet gør det billigt at øve sig

Et af de praktiske argumenter er, at råvaren er nærmest gratis. Et sengetøj fra en genbrugsbutik giver flere meter godt bomuldsstof for en tyvekroneseddel, og gamle skjorter er ideelle at klippe op og øve sømme på. Det fjerner den barriere, der ellers stopper folk: frygten for at ødelægge noget dyrt.

Hvad man skal vide, før man melder sig til

De fleste begynderkurser stiller maskiner til rådighed, så man ikke behøver købe noget først — og det er den rigtige rækkefølge. To-tre aftener på et kursus giver et langt bedre grundlag for at vurdere, hvad man har brug for, end en halv time i en butik. Vil man alligevel købe med det samme, er rådet fra underviserne bemærkelsesværdigt ens: en enkel mekanisk maskine fra et kendt mærke slår en billig maskine med hundrede funktioner, man aldrig bruger.

Ventelister flere steder

Populariteten har en bagside: begynderhold bliver fyldt hurtigt, og flere steder er der venteliste på forårs- og efterårssæsonen. Er man utålmodig, findes der åbne sy-caféer, hvor man kan møde op uden tilmelding og bruge maskinerne mod et mindre gebyr. Det er også dér, man hurtigst finder ud af, om interessen holder ud over den første aften.