Du har måske hørt om det før – brug af solcreme hele året rundt. Du tvivler dog på, at det virkelig er nødvendigt, for halvdelen af året er der jo overskyet eller mørkt i vores lille land. Dog er der mange grunde til at bruge solcreme hele året rundt, og vi vil gennemgå disse for dig i denne artikel.
Solen kan give hudkræft
Vi ved selvfølgelig alle sammen efterhånden, at solens stråler kan give hudkræft. Vores hud er dog ekstremt god til at hele sig selv, men som årene går og vi bliver ældre, bliver det endnu sværere for huden – og vi bliver i denne forbindelse også mere modtagelige overfor solens UV stråler. Når vi får sol om vinteren, hvor strålerne ikke er skarpe, er vi derfor også mere modtagelige for disse.
Hudkræft kan ofte spottes som små modermærker – eller skønheds knopper – som derefter blot vokser. Du bør derfor holde godt øje med mærket for at se, om det vokser eller ej. Hvis du er i tvivl, bør du altid søge læge. Hos de fleste lægeklinikker kan man nemt booke tid til at få fjernet et modermærke. Her vil lægen sende prøven videre for at få svar på, om der er ondartede celler i dit modermærke.
Solen ælder din hud hurtigere
Som nævnt før, bliver huden mere sensitiv med årene. Når dette sker, begynder huden ligeledes at producere mindre mængder af elastin og kollagen, som er de stoffer, der holder vores hud spændstig og ungdommelig.
Solens UV stråler fremmer udelukkende denne process – selvom vi selvfølgelig også optager en god mængde D-vitamin, når vi modtager solens stråler. Dog er der en tydelig balance! Du optager også D-vitamin og får en dejlig solbrun hud, hvis du beskytter dig med ansigts solcreme.
Solens UV stråler kan ramme dig hele året rundt
Man kan selvfølgelig få hudkræft eller rynker om sommeren, men de fleste tror ikke, at de er lige så udsatte om vinteren. Faktisk tror de fleste, at de slet ikke er udsatte om vinteren grundet de korte dage og få solstråler, som vi får at føle. Dog er tilfældet, at solens stråler oftest skinner igennem skyerne, selvom vi ikke tror det. Derfor er det en god idé at bruge solcreme, hvis man skal opholde sig meget udenfor – også selvom det er midt i December.
Yderligere bør du være særligt opmærksom, hvis du skal på skiferie. Sne og is fungerer nemlig som små spejle, som giver genskin i solen. Solens stråler bliver derfor endnu skrappere i sne, og kan hurtigt lave forbrændinger. Det er sjældent det, man er forberedt på, når man skal ud og stå på ski – men en solcreme er faktisk en god idé!