Posted in Blandet

Fuldend dit hjem med en flot bordplade

Fuldend dit hjem med en flot bordplade Posted on september 5, 2023Leave a comment

Sommeren er fyldt med projekter, man ikke når i en travl hverdag. Hvorfor ikke gøre indretningen i hjemmet til et af dem. Hos Handcrafted Interior hjælper de dig gerne i processen. De har både interiørdesignere og snedkere til at vejlede om blandt andet bordplader til køkken og stue. 

Med den helt rigtige bordplade på spisebordet eller i køkkenet har du faktisk omdannet udseendet for et helt rum. En bordoverflade fylder meget rent æstetisk og skal helst være noget, man ikke bare dækker til med rod, men noget man gerne vil vise frem og bruge til praktiske og hyggelige formål. 

Giv dit hjem sjæl og dynamik med natursten

Ved at vælge en af de mange flotte natursten, får du en helt unik bordplade i dit hjem. Natursten bliver skåret ud direkte fra naturens stenbrud, og er derfor helt unikke i modsætning til standardiserede materialer som laminerede mdf-plader. Det giver hver en bordplade sit eget særpræg og ikke en farve er den nøjagtigt samme. 

Man kan bruge natursten i flere rum, så lad dig ikke begrænse af, hvad man plejer. Det kan for eksempel se smukt og stilrent ud at bruge natursten som granit eller marmor til små satser ved vinduerne, mens en mere traditionel funktion vil være som køkkenbordplade eller i badeværelset.

En sjov måde at bruge forskellige natursten på er at kombinere dem med træsorter, der understreger deres luksuriøse eller i nogle tilfælde rå og industrielle identitet. En lys og luksuriøs marmor ser flot ud i kombination med en mørk træsort, og sådan kan man lege med naturens materialer på kryds og tværs, når man designer køkkener og andre rum i hjemmet. 

Hvor meget tid har du til vedligeholdelse?

Et af de store spørgsmål, der er fornuftigt at stille sig selv, når man investerer i noget så stort som en bordplade, er hvor meget tid vedligeholdelsen må kræve af dig. Specielt, hvis der er tale om en køkkenbordplade, som ofte bliver udsat for syre, base, varmt og koldt. Her kan det som tommelfingerregel være fint at huske på, at natursten oftest kun er overfladebehandlet til en grad, der gør, at du står for størstedelen af vedligeholdelsen. Der er med andre ord en grund til, at der er menneskeskabt laminat på institutionsborde og marmor i de fine køkkener. 

Men frygt ikke, for der findes selvfølgelig smukke mellemting, som er hårdføre og smukke på samme tid. Tag for eksempel granit, som tåler det meste og holder i mange år. Christiansborg Slot er for eksempel opført i bornholmsk granit. Hvis du laver meget mad og ælter dej og syreholdige madingredienser på din bordplade jævnligt, så er kunstigt skabte Dekton eller Komposit gode alternativer til de mere porøse natursten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *