Spring til indhold
KøbstadenDin guide til København

Forside › Blandet

Blandet

Når skoledagen slutter klokken 14: sådan får familier kabalen til at gå op

Skoledagen slutter tidligere, end arbejdsdagen gør. Det er den enkle grund til, at eftermiddagen er den del af ugen, der oftest skrider i en børnefamilie – og hvorfor det ikke løses ved at være bedre til at planlægge, men ved at flytte nogle af beslutningerne væk fra de voksne.

Kortlæg ugen én gang – ikke hver mandag

De fleste familier lever med et skema, ingen har skrevet ned. Sæt en time af og læg hele ugen op: hvornår slutter skolen hver dag, hvornår starter fritidsaktiviteterne, hvem henter, og hvornår spises der. Det, der typisk falder ud af den øvelse, er ikke, at der er for meget – det er, at to bestemte dage er umulige, og at resten er tomme. Så er det de to dage, der skal ændres, ikke hele ugen.

Fritidsaktiviteterne er den svære brik

To aktiviteter om ugen er for de fleste familier grænsen, hvis der også skal være tid til aftensmad og lektier. Tre kan lade sig gøre, når mindst én ligger inden for gåafstand, eller når der er en klubordning, der dækker hullet. Ligger alle tre spredt ud over byen, bliver forælderen chauffør fire aftener om ugen, og det er den sikreste vej til en hverdag, hvor ingen når noget.

Spørg også barnet en gang om året, om det stadig vil. Aktiviteter har det med at fortsætte, fordi ingen har taget stilling.

Giv barnet sin egen tid tilbage

Et af de steder, hvor familier vinder mest, er der, hvor barnet selv kan holde styr på tiden. Et barn, der kan aflæse et ur, kan selv gå fra klubben klokken kvart i fire, selv se, at der er tyve minutter til de skal af sted, og selv skynde sig uden at blive bedt om det. Så længe tiden er noget, en voksen siger, er den også noget, en voksen skal håndhæve.

Det er en færdighed, der skal trænes, og den er svær at træne i en travl hverdag, fordi den kræver, at man stopper op. Ti minutter i weekenden rækker langt: der findes gratis øveark til klokken, som kan printes og tages i små bidder – hele og halve timer først, kvarterne bagefter, og de digitale visninger til sidst. De fleste børn er der i løbet af 2.-3. klasse, og forskellen på en eftermiddag før og efter er større, end man skulle tro.

Aftensmaden bestemmer resten af aftenen

Spises der klokken 18.30, er der ikke tid til andet end bad og seng. Spises der 17.15, er der en time bagefter, som kan bruges på lektier, spil eller ingenting. Det er sjældent, at maden ikke kan rykkes – det er, at ingen har prøvet. En madplan for tre af ugens dage er nok; de sidste to skal have lov til at være rester og rugbrød.

Én fast fridag om ugen

Vælg en eftermiddag, hvor der ikke er noget. Ingen aktivitet, ingen aftaler, ingen legeaftale. Den dag er det, der gør, at ugen kan holde – både for børnene og for de voksne – og den skal stå i kalenderen på lige fod med alt det andet, ellers bliver den brugt til noget.

Del logistikken, ikke kun opgaverne

Den skjulte arbejdsbyrde i en børnefamilie er sjældent selve kørslen. Det er at huske, at der skal madpakke med til turdagen, at gymnastiktøjet skal vaskes, og at fødselsdagsgaven skal købes inden fredag. Skriv det ned ét sted, begge voksne kan se – en delt kalender eller en seddel på køleskabet gør det samme – så det ikke ligger i hovedet på én af jer.

Brug klubben til mere end pasning

Fritidsklubben er for mange familier den time, der redder eftermiddagen, og den bliver tit brugt som ren opbevaring. Spørg, hvad der faktisk foregår: mange klubber har værksted, madlavning, boldbaner eller en fast lektiecafé, og et barn, der har lavet det meste af sine lektier inden klokken 16, kommer hjem til en helt anden aften. Det står sjældent i nogen folder – man skal spørge pædagogerne.

Transporten er den skjulte udgift

Ti minutter hver vej lyder ikke af noget. Fire gange om ugen er det halvanden time, og det er halvanden time, der ligger præcis der, hvor alle er trætte. Vælg aktiviteter, barnet selv kan komme til, så snart alderen tillader det – både fordi det frigør tid, og fordi et barn, der selv tager afsted, holder ved længere end et, der bliver kørt.

Og accepter, at oktober er værre end september

Mørket gør en forskel. En hverdag, der fungerede fint i september, kan gå i stykker i slutningen af oktober, uden at der er ændret noget. Det er ikke et tegn på, at planen var forkert – det er et tegn på, at der skal skæres en aktivitet væk, indtil lyset kommer tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *