Posted in Inspiration

Det sker i København i april 2018

Det sker i København i april 2018 Posted on april 4, 2018Leave a comment

Forår i København

Efter kalenderen skulle vi have forår nu og netop i år er vi rigtig mange, der glæder os ekstraordinært til foråret komme. Så hvad byder København på for spændende aktiviteter i april – hvor foråret forhåbentligt endelig dukker op over stenbroen og alle dens oaser.

Netop oaser bliver der flere af. Senest i form af en spændende ny legeplads i det store, nye BLOX-byggeri, der åbner d. 6. maj i år. Legepladsen dog allerede åben og kan nydes af børn og barnlige sjæle på det store område ved BLOX-byggeriet med adressen Frederiksholm Kanal 30 lige ud til vandet.

Ny legeplads ved BLOX-byggeriet

På området er opsat sandkasser, gynger, rutsjebaner og et soppebassin til de mindste. Til de lidt større børn er der trampoliner, boldbure, skateboard- og rulleskøjteanlæg, samt en række overdækkede opholdsarealer, der også forventes at blive populært blandt de unge, næsten voksne.

Legepladsen er åben hver dag mellem 8 og 20 og ligger perfekt for børnene fra både Den Classenske Skole og institutionen Vartov, samt alle de andre børn, der bor i området.

Selve BLOX-bygningen kommer til at huse henholdsvis Dansk Design Center og Dansk Arkitektur Center. Som navnet mere end antyder, er designet på bygningen udformet som nogle store stenblokke, der ser ud til at være stablet oven på hinanden – lidt forskudt for at understrege det stablede udseende.

Tag på Nationalmuseet og smag på Københavns største kagebord

Allerede i påsken slog Nationalmuseet dørene op for deres nye restaurant Smör. Den serverer gammeldags dansk mad og køkkenet befolkes af kokke fra en række af Københavns mest kendte restauranter. Således er både Brdr. Price, Noma, Aamanns og Kiin Kiin repræsenteret sammen med flere andre.

Til maden kan der nydes forskellige specialøl, lokale snapse og vin både her fra landet og fra mere vinegnede områder af Europa.

Midt i april støder der så et kagebord til. Efter sigende – og med vanlig Rane Willerslev-armbevægelser – skulle det blive Københavns største kagebord med både gammeldags flødekager, tørkager, wienerbrød, tærter og alle mulige andre konditorspecialiteter.

Når du har betalt 150 kroner for at sætte dig til kagebordet, kan du efterfølgende spise alt den kage, du har lyst til – eller orker. Børn koster halv pris og heldigvis kan du komme ind uden først at skulle betale den meget udskældte entre til Nationalmuseet.

FredagsRock - Stig Nygaard

Første fredagsrock i Tivoli

Fredagsrock er efterhånden blevet en fast institution i Tivoli om sommeren. I år starter sæsonen 13. april med Christopher. Han har stået der mange gange før og er en af de klare publikumsfavoritter på Plænen.

Ugen efter kan du opleve Sivas + Node og april måned sluttes af med old school hiphop med bl.a. Marvelous Mosell, MC Einar og Rockers by Choice.

Senere på sommeren gæster bl.a. Michael Falch, Gangway, Hugo Helmig, Marie Key og Kim Larsen også plænen, ligesom legendariske norske A-Ha kommer forbi. Efteråret byder bl.a. på Lis Sørensen, Søren Huss og to endnu ikke offentliggjorte koncerter. Så der bliver nok at lytte til.

Du kan købe bilet til samtlige 24 fredagsrock-koncerter for 350 kroner. Billetten giver samtidig adgang til Tivoli hele 2018.

Forårslopper i Kulturhuset Indre by

Søndag d. 15. april kan du komme til loppemarked I Kulturhuset Indre by på Charlotte Ammundsens Plads 3 i Indre by. Det er anden gang i år at Rita Blå’s lopper slår dørene op for gode køb og masser af gammelt skrammel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *