Ude på den vestligste del af Jylland, et stenkast fra Esbjerg, finder du et stykke land. Et lille stykke land med meget stor personlighed, nemlig Fanø. En ferie på Fanø bliver ofte til en tradition på Fanø, både med familien og vennerne. Selvom Fanø ikke har mange kvadratmeter at byde på, har øen historisk romance og en hel særlig stemning.
Oplevelsen for alle
På Fanø er der nemlig et hav af muligheder, så der er noget for alle sind, både de unge såvel som de ældre. Der er noget for dem, der gerne vil gå turer i de historiske gader og kigge på flotte gamle byggerier. Der er noget for dem, der vil cykle rundt på stranden og nyde en frokost i sandet med sine nærmeste eller med hele holdet fra den gamle gymnasieklasse. Mange søger til den sydlige del af europa for at finde idyllisk natur og historisk byliv, men her i Danmark har vi faktisk en lille guldklump liggende. En ferie på Fanø kan være et skønt alternativ til en lang rejse til syden, med kun få timer fra hovedstanden eller den nordligste del af landet. Derfor er en sommerferie, vinterferie eller bare en weekend på Fanø en supergod oplevelse at dele med sine nærmeste eller med vennerne.
Find roen
Da Fanø ikke er en af de kæmpestore øer, giver det muligheden for at komme ned i det laveste gear, som vi så ofte glemmer, vi har gemt i os. På Fanø er det nemlig oplagt at hoppe på cyklen og cykle stille og roligt rundt imellem de tonsvis af aktiviteter, som en ferie på Fanø har at tilbyde. Så du får motioneret, luft i håret og med garanti et smil på læben, som vil sætte sig i sindet i mange år. Den første gang bliver nok ikke den sidste gang.