Den danske hovedstad, København, byder på mange muligheder, når det kommer til oplevelser. Har du planer om at bruge en dag alene i byen alene eller sammen med andre, så kan du her få inspiration til, hvad en dag kan gå med i København.
Hvis du er over 18 år og f.eks. er taget til København med nogle af dine venner, så er casino på Casino Copenhagen en mulighed. Det har adresse på Amager Boulevard 70 og åbner klokken 14.00 og lukker klokken 04.00. Det koster entré at komme ind, men det er billigst at komme ind i tidsrummet 14-16, hvor prisen for en billet er 25 kroner. Efter klokken 16 koster det 95 kroner at komme ind. Hvis du køber adgang til Casino Copenhagen, og du vil spille om penge, så er det vigtigt, at du husker at spille med omtanke. Det vil sige, at du kun skal spille for beløb, som du kan tåle at tabe.
Kulturelle oplevelser i København
Et besøg på Det Kongelige Bibliotek, der også er kendt som Den Sorte Diamant, er et besøg værd. Bygningen har adresse på Søren Kierkegaards Plads 1 og er beliggende tæt på Knippelsbro. Den Sorte Diamant byder blandt andet på forskellige kunstoplevelser, som f.eks. Per Kirkebys loftudsmykning over broen. Det er også muligt at spise en god frokost på caféen i Den Sorte Diamant. Hvis du selv har medbragt frokost, kan du også spise den i Den Sorte Diamant, men det skal foregå i Oktogonen.
Hvis du besøger København på en varm sommerdag, så kan frokosten også nydes på Reffen, der er et stort street food-marked med rigtig gode madsteder. Reffen kan prøves, uanset om du er alene eller sammen med andre. Det er et hyggeligt sted, og du kan prøve alt fra mexicansk street food til japansk sushi, og det hele foregår i en afslappet stemning. Reffen ligger ude på Refshaleøen, og stedet har adresse på Refshalevej 167, men vær opmærksom på, at du kun kan besøge Reffen i sommerperioden, så hvis du f.eks. er i København en kold vinterdag, så kan du i stedet spise frokost på eksempelvis Restaurant Schønnemann, hvor du kan spise kvalitetsrig smørrebrød.
Hvis du er taget til København for at shoppe, så kan du f.eks. vælge Strøget, hvor der er masser af butikker. Der er tøjforretninger, smykkeforretninger, skoforretninger, restauranter, barer og meget andet på Strøget. Du kan også vælge at spise din frokost på Strøget.
Efter du eventuelt har spist frokost et sted i byen, og du har lyst til et museumsbesøg, så er Statens Museum for Kunst et godt bud. Dette museum huser en imponerende samling af kunstværker fra både danske og internationale kunstnere. F.eks. kan du se værker af kunstnere som Edvard Munch og Vilhelm Hammershøi. På SMK, som det forkortes, kan du også spise frokost i deres Kafeteria, og det er SMK’s café.
Besøger du København på en mandag, er et besøg på Statens Museum for Kunst dog ikke muligt, da museet holder lukket om mandagen.
Nationalmuseet er et andet museum, som du kan besøge, hvis du er i København. Museet holder til på Ny Vestergade 10, men også Nationalmuseet holder lukket om mandagen. På Nationalmuseet kan du udforske Danmarks historie gennem en imponerende samling af artefakter, kunst og udstillinger.
Hvis du ikke har oplevet København før, og du er i hovedstaden på en varm sommerdag, så kan du også tage på kanalrundfart sammen med andre turister. På kanalrundfarten kan byen opleves fra vandsiden, og du kan lære mere om Københavns historie og arkitektur, da en guide fortæller om byen, mens turen er i gang. En tur tager cirka 40 minutter, og der er f.eks. afgang fra Nyhavn.
Et besøg i netop Nyhavn er også en anbefaling værd. Dette er en af de mest ikoniske seværdigheder i København med sine farverige bygninger og hyggelige caféer, men det betyder også, at gaden ofte er fyldt med mennesker, da det er en turistattraktion. Den berømte danske digter H.C. Andersen boede også i Nyhavn i mange år. Han har boet i både nummer 20, nummer 67 og nummer 18.
Det ældste hus i Nyhavn er fra 1681, og det er Nyhavn nr. 9.
Underholdning i København
Der er også en bred vifte af underholdningsmuligheder i København. Hvis du er til sport, så kan du på forhånd tjekke, om der spilles en sportskamp den dag, som du gerne vil se. Hvis det passer med, at du er i København, så kan du købe en billet til kampen. Det er bl.a. muligt at se sportsgrene som fodbold, håndbold, basketball og ishockey i Storkøbenhavn.
Tivoli er en anden populær seværdighed i København, og den gamle have er absolut et besøg værd, hvis du aldrig har set den med egne øjne. Tivoli åbnede helt tilbage i august 1843. Det er en forlystelsespark, men du behøver ikke at købe adgang til forlystelserne for at besøge Tivoli. Til gengæld koster det entré at komme ind i haven, og den pris er 155 kroner.
Blandt de mest kendte forlystelser i Tivoli er Rutschebanen, der er fra 1914 og er en af de mest populære forlystelser i Tivoli. Forlystelser som Dæmonen, Det Gyldne Tårn og Vertigo er også et hit blandt mange af Tivolis gæster.
Tivoli er også kendt for sit kulturelle program, der omfatter koncerter, teaterforestillinger og andet. Hvis du er i København i juletiden, så er et besøg i Tivoli også muligt. Her forvandles parken til et eventyrligt julemarked med mange boder og julelys.
I Tivoli kan du også spise på restauranter, og det kan du hele året. Tivoli Food Hall er f.eks. også et besøg værd, og her behøver du ikke at købe entré til Tivoli for at komme ind.
Hvis du er i København med nogle venner, og I har udforsket byen en hel dag, så er det ikke sikkert, at I har energi til en tur i byen, men nær Tivoli er der f.eks. mange barer, hvor I kan afslutte dagen med en bytur, hvis humøret er til det.