
Tøjet er i orden, håret sidder som det skal, og de første par samtaleemner er gennemtænkt! Du er så klar til din first date, men hvor skal den foregå? De bedste steder til first dates i København er de steder, hvor atmosfæren er afslappet og samtidig fortrolig. De fleste har jo ikke lyst til at sidde til skue for andre på den ofte akavede first date. Her er et par steder, du kan vælge til skabe en perfekt first date.
Beslut dig for, hvilken type first date det skal være, inden du vælger et sted. Den rolige first date foregår gerne udendørs i uformelle omgivelser.
Foretrækker du at være aktiv eller lave noget anderledes på first date, så gør brug af Københavns store udvalg af spændende udfordringer. Men husk: Vælg hvad du selv synes om – det giver det bedste billede af
dig. Og har du ikke fundet den kæreste, du skal have med på en first date endnu? Så overvej at tage et scorekursus til mænd eller kvinder.
Hvilken type first date skal det være?
Når du skal vælge et sted til first date, kan du starte med at overveje, hvilken type date det skal være:
– Den rolige first date handler mest om at snakke og være sammen uden en masse aktivitet og forstyrrelser omkring jer.
– Den aktive first date kan være sportslige eller fysisk aktivitet, der tager lidt af det akavede ved at sidde overfor hinanden og holde en samtale i gang.
– Den anderledes first date er der, hvor I oplever noget sammen, som I ikke har prøvet før – noget I aldrig glemmer uanset datens udfald.
Tag på en rolig first date
Botanisk Have er det oplagte mål for en gåtur – måske med en god kop kaffe eller te to-go i hånden?
GoBoat er den romantiske sejltur, hvor byen glider forbi, mens I nyder et glas vin eller en kop kaffe.
Hvad med en aktiv first date?
Urban Ranger Camp tester højdeskræk og vovemod med verdens højeste Roping-bane… en grænseoverskridende date, der måske kræver lidt trøstende holden-i-hånd.
Copenhill er muligheden for at stå på ski hele året rundt uanset vejret – måske en test til en fremtidig skiferie sammen?
Skal det være lidt anderledes?
Dinner in the Dark er en restaurant, hvor I spiser i mørke – en spændende måde at udforske hinandens samtaleevner uden at kunne se hinanden.
Escaperoom er en ekstrem måde at teste jeres samarbejdsevner og din dates styrker allerede fra first date.
Vælg efter din personlighed!
Har du svært ved at vælge blandt alle de gode steder i København til first date? Så gå efter noget, der afspejler din personlighed. Det handler om at være sig selv allerede fra første øjeblik, I mødes. At tage på en aktiv date, hvis du alligevel hellere ville foretrække en rolig kop kaffe i Botanisk Have, eller at arrangere noget anderledes bare for at være anderledes vil hurtigt skinne igennem og give et falsk billede af, hvem du er. Selvom du gerne vil lave noget, som du tror, at din date foretrækker, så fungerer det alligevel kun på lang sigt, hvis du viser, hvem du er fra starten. Og så kan du jo lade din date arrangere næste date, som han eller hun foretrækker det, hvis alt går vel.