Bøfrestauranter i København – Der findes ikke noget bedre end et mørt stykke kød, når sulten skal stilles. Om du er til hakkede bøffer med løg eller en fancy smagsoplevelse udover det sædvanlige, kan du være sikker på, at en af Københavns populære bøfrestauranter står klar til at servere det for dig. Du finder en guide til nogle af byens bedste bøfrestauranter nedenfor!
Skal du ud med vennerne, eller har du inviteret din kæreste på fin middag? Så vil en af byens bedste bøffer helt sikkert vække begejstring! Vi har fundet en lang række restauranter, der serverer alt fra Kobe-bøffer til kødretter, som du kender dem fra mormors køkken.
MASH
MASH er en forkortelse for Moderne American Steak House. Og det er virkelig, hvad det er! Menukortet byder på et væld af kvalitetsbøffer, pommes fritter og salater fra et par hundrede kroner og op efter.
MASH er den eneste restaurant, der har licens til at sælge ægte Kobe XO A5 kvalitet. Om du går efter en dansk ribeye til omkring 325 kr. eller vælger en af de mere udsøgte retter, kan du være sikker på, at konceptet og den eksklusive stemning holder!
Restauranten på Tivolihotellet og Bredgade serverer til både frokost og aften, mens MASH på Frederiksberg kun serverer om aftenen. Læs mere på https://www.mashsteak.dk/restauranter/
Madklubben Grill
En af Madklubbens første restauranter var faktisk Grill – tidligere kaldet Steak – på Pilestræde i Købehavn.
Menukortet hos Madklubben Steak byder på alt fra tre-retters menuer med kød og sovs til 300 kr. og dyrere tilvalg såsom striploin, Colorado Roast og Great Omaha Ribeye.
Grillen er omdrejningspunkt for Madklubbens mange lækre kødretter, grøntsager og fisk.
Madklubben Grill har åbent fra mandag til lørdag fra kl. 17.30 til midnat.
Retour Steak
Rasmus Oubæk og Jesper Marcusen er mændene bag bøfrestaurant Retour Steak, som ligger på Vesterbro og i Ny Østergade, og de ved om nogle, hvordan man laver en god bøf bearnaise!
For 265 kr. får du 350 gr. Ribeye, fritter og en fantastisk bearnaisesovs i eksklusive og minimalistiske rammer!
Køkkenet har åbent hele ugen fra kl. 17 til 22 i hverdagen og fra kl. 17 til midnat fra fredag til lørdag. Køkkenet lukker kl. 21 om søndagen.
Restaurant KöD
Hos restaurant KöD får du – som navnet antyder – kvalitetsbøffer i hyggelige omgivelser i hjertet af København. Menukortet byder på udskæringer af dansk, amerikansk og uruguaysk kvalitetskvæg samt ”Dagens alternative” med lækkert tilbehør og valgfri sauce.
300 grams Ribeye fra Uruguay koster 235 kr. og serveres med en valgfri sauce – med gratis refill!
Køkkenet hos Restaurant KöD har åbent alle ugens dage fra kl. 17-21 fra søndag til tirsdag og fra kl. 17-22 fra onsdag til lørdag. Læs mere her.
A Hereford Beefstouw
A Hereford Beefstouw er en kæde af bøfrestauranter i København og resten af landet. Ikke overraskende serverer de T-bone steaks, mørbrad, grillspyd og hakkebøffer i høj kvalitet på menukortet.
Du finder den største af filialerne ved Tivoli, men den mindre, mere intime restaurant i København K er bestemt også et besøg værd, når den genåbner i august 2019.
Køkkenet har åbent alle ugens dage til frokost og aften. Læs mere på https://ahb.dk