Posted in Blandet

Er dit hjem klar til børn?

Er dit hjem klar til børn? Posted on januar 21, 2020Leave a comment

Har dig og din partner børn på vej, eller har I måske allerede fået jeres første? I så fald melder der sig tit en række spørgsmål omkring, hvorvidt ens bolig er klar til børn. Og der kan være mange til at forholde sig til. Derfor har vi her lavet en lille guide til, hvad I skal være opmærksomme på, for at jeres bolig bliver babyklar.

Den rigtige bolig

Det første man skal tage stilling til, for at finde ud af om ens hjem er klar til børn, er at vurdere om man synes at ens nuværende bolig er optimal. Her er der flere faktorer der kan spille ind. Er din bolig stor nok til puslebord og barneseng? Er der nok værelser, så babyen kan få sit eget? Er beliggenheden optimal, eller vil I hellere ud af byen? Hvordan er skolerne i området? Hvor længe har I tænkt jer at blive boende? Disse er en række at de vigtige spørgsmål der skal tages stilling til, for at finde ud af om ens bolig er babyklar.

Synes du ikke at din bolig er den rigtige for en børnefamilie, skal I måske ud og kigge på nyt. Måske skal I bo i hus i stedet for lejlighed, så der er mere plads at boltre sig på? Eller blot have en lejlighed med et enkelt værelse mere? Uanset hvad, kan det betale sig at tage fat på en boligadvokat i København, der kan hjælpe jer med rådgivning.

Ting der dur

Når man får barn eller børn, får man lige pludselig behov for at være meget mere effektiv, end man ellers har været vant til. Du har f.eks. sjældent tid til lange bade, hvis du har et spædbarn – og både madlavning, tøjvask og rengøring skal gerne gøres på rekordtid, på trods af at det måske gøres med en enkelt hånd. Lige præcis derfor, er det vigtigt at bo i et hjem, der bare fungerer. Dit hjem skal gerne hjælpe dig med at være mere effektiv og ikke gøre alting mere besværligt.

Steder du kan hjælpe dette på vej, er for eksempel i køkkenet. Det holder ikke med en ovn der spyr ild eller et køleskab der kræver kræfter for at åbnes. Tilmed kan det være en god idé at få en kæmpestor køkkenvask – for det er ikke usandsynligt at opvasken hober sig op, når du har et spædbarn at tage dig af.

Børnesikring

Sidst men ikke mindst skal du selvfølgelig have børnesikret dit hjem. Det behøver du dog ikke at gøre med det samme – bare for barnet kan gå, hvor deres naturlige nysgerrighed kan blive farlig. Først og fremmest bør I starte med at børnesikre døre og vinduer, hvor børnene kan få deres fingre i klemme eller i værste fald falde ud.   

Herudover skal du passe på med skarpe kanter og hjørner, som ofte har en dum højde i forhold til små børn, og derfor tit er synderen når det kommer til buler i panden. For at undgå dette, kan du montere hjørnebeskyttere og runde beslag på borde og andre kanter. Husk også at børnesikre stikkontakterne i børnehøjde – på trods af at børnene ikke får stød af at røre ved dem, kan det gå galt hvis de stikker noget ind i stikkontakten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *