Huskøb er og bliver en stor beslutning for rigtig mange. Når det gamle hus skal sælges, og det nye drømmehus endelig er fundet, er der en række ting, som du skal huske at være opmærksom på. Det gælder især, hvis du ønsker at investere i en lækker lejlighed inde i midtbyen eller i en af forstæderne, hvor ældre huse nemt kan have flere fejl, som man skal undersøge, inden kontrakten underskrives. I det følgende får du et overblik over, hvilke ting du skal overveje at købe/lave i forbindelse med et huskøb.
Tilstandsrapport
Tilstandsrapporten er i mange tilfælde vigtig at udarbejde, når et hus skal sælges – især hvis boligen er af ældre dato. En tilstandsrapport er et dokument, som beskriver boligens tilstand, og som giver køberen og ejeren et overblik over boligens reelle tilstand. Tilstandsrapporten udarbejdes endvidere ud fra en visuel gennemgang af boligen. Køber og sælger kan på den måde identificere eventuelle fejl og mangler ved boligen, der kan have en effekt på boligens værdi. Husk samtidig på, at det ikke kun er en fordel for køberen at få udarbejdet en tilstandsrapport. Som sælger er det en meget god idé at få lavet rapporten, da du nemlig kan komme til at stå til ansvar for fejl og mangler ved boligen i op til 10 år, hvis du ikke har fået indsigt i tilstandsrapporten. Derudover er tilstandsrapporten et krav, hvis du ønsker at tegne en ejerskifteforsikring.
Ejerskifteforsikring
Det næste punkt på listen over ting, der skal overvejes inden huskøbet, er en ejerskifteforsikring. Som nævnt ovenfor skal du have udarbejdet en tilstandsrapport i forbindelse med tegningen af en ejerskifteforsikring. Denne forsikring vil fritage dig for en stor del af det 10-årige ansvar, som du har for boligen, du ønsker at sælge. Ejerskifteforsikringen tegnes endvidere, når du er i gang med hushandlen, og det er ligeledes dig, som skal indhente en række tilbud på forsikringen. Grunden til, at du bliver fritaget for en betydelig del af det 10-årige ansvar, skyldes samtidigt, at forsikringspræmien deles op i to, så køber og sælger dermed betaler lige meget. I forbindelse med tegning af forsikringen skal du desuden være opmærksom på, at den kun dækker eventuelle skjulte skader eller forhold, som vil nedsætte bygningens værdi eller brugbarhed. Ejerskifteforsikringen dækker ikke de fejl og mangler, som bliver omtalt i tilstands- og elinstallationsrapporten.
Husforsikring
Husforsikringen er ligeledes et vigtigt punkt at overveje, når drømmehuset er fundet og købt. Alle husejere har formentlig et stort ønske om at forsikre deres bolig, ikke mindst i Københavns dyre kvarterer, og det kan lade sig gøre takket være husforsikringen. Denne forsikring omfatter både selve boligen, men også andre bygninger på grunden. Forsikringen dækker samtidig brandskader, storm- og vandskader, hærværk og indbrud. Derudover er det muligt at tilkøbe en række tilvalg, så du eksempelvis er dækket ved skader på sanitet og glas. Husk endvidere på, at elementer, som ikke er indbygget på nuværende tidspunkt – såsom ikke-monterede køkkenelementer, ikke dækkes af husforsikringen. Inden du tegner en specifik husforsikring, er det ligeledes en god idé at sammenligne forsikringsselskabernes forskellige tilbud for at finde frem til den billigste husforsikring.