Skimmel, skimmelsvamp og skimmelsvampesporer er hvert år skyld i masser af sygedage hjemme. For skimmelsvampeangreb er svære at opdage. Men med disse tre tricks kan du effektivt forebygge skimmel og sikre dig og dine kære mod overfølsomhedsreaktioner, allergier, og de mange alvorlige følgesygdomme der kan følge med for mange skimmelsporer i indeklimaet.
Vågner du tit op om morgenen med stoppet næse, ondt i halsen, hæs stemme eller hovedpine? Eller føler du, at din hud brænder, eller går du og døjer med en evig forkølelse, du ikke kan slippe af med? Eller er der andre i din husstand, der klager over disse symptomer?
Så har I højst sandsynligvis alt for mange skimmelsporer i indeklimaet. De stammer fra et skimmelsvampeangreb, som du åbenbart ikke har opdaget endnu.
Skimmel i skjul er en alvorlig sundhedsrisiko
Det kan også være svært. For skimmelsvamp kan opstå på steder, hvor det er svært at opdage. F.eks. som følge af kondens skabt på indersiden af en kold ydervæg. Opstår det f.eks. bag klædeskabet i soveværelset eller reolen i stuen, opdager I det først, den dag I flytter møblerne – og så er skaden oftest sket.
For der går ikke mange dage fra skimmelsvampesporerne får fodfæste på væggen, før nye sporer begynder at sprede sig i indeklimaet. Dem indånder alle i husstanden, og snart følger de første overfølsomhedsreaktioner efter, som vi har beskrevet ovenfor – og inden længe opstår allergier og det, der er værre.
Tjek din bolig for skimmelsvamp
Er du i tvivl om, hvorvidt I har skimmelsvamp i boligen, kan du få testet din bolig for skimmelsvamp her. Testen giver et sikkert resultat, og firmaet bag kan også hjælpe jer med at finde og rådgive om udbedringen af skimmelsvampeangrebet.
Sådan kan du forebygge skimmel
Vil du forebygge et skimmelsvampeangreb, handler det først og fremmest om at minimere de levevilkår, som skimmelsvampe trives ved.
Luft ud
Det handler primært om at minimere risikoen for, at der samler sig fugt i boligen. Det kan du gøre ved at sørge for regelmæssig – helst daglig udluftning i alle boligens rum.
Især skal du sørge for at få luftet ud i de rum, hvor I opholder jer mest, samt på toilettet, i køkkenet og andre steder, hvor I anvender vand.
Anskaf eventuelt små enkeltrums ventilationsanlæg med varmegenindvinding til f.eks. stue, soveværelse og børneværelser. Så er du sikker på, at der altid er luftet ud, uden at det koster på varmeregningen.
Undgå at tørre tøj indendørs
Samtidig bør du reducere alle indendørs fugtkilder til det mindst mulige. F.eks. bør du undlade at tørre tøj indendørs, og sørge for at lufte godt ud når tørretumbleren kører.
Luft også ekstra ud i de rum i boligen, hvor I har store, åbne beholdere med vand. F.eks. akvarier eller lignende. Husk også at tømme vandspande og vandkander, så der ikke fordamper unødig fugt fra disse.
Mal med skimmelhindrende maling
På udsatte vægge som f.eks. ydrevægge eller vådrum uden for vådrumszonen, kan du male væggen med en særlig skimmelhindrende maling. Den søger dels for, at væggen nemmere tørrer op ved fugtpåvirkning, ligesom den indeholder svampedræbende stoffer, som ikke er farlige for mennesker.
Sundt indeklima glæder alle
Følger du disse simple råd, kan du effektivt minimere risikoen for, at der opstår skimmelsvamp i de enkelte rum i din bolig. Det giver et sundere indeklima til glæde for hele familien.