Posted in Hele København

Gratis oplevelser i København

Gratis oplevelser i København Posted on november 8, 2019Leave a comment

Gratis oplevelser i København

Gratis oplevelser i København – Selvom København er en dyr by, er der heldigvis nogle oplevelser, der er gratis. Det er for eksempel museer, havnebade og tårnet på Christiansborg.

København kan være et dyrt bekendtskab – både som turist og som beboer. Derfor er det rart at kende til gratis oplevelser i byen. Det kan få dit rejsebudget til at holde i længere tid eller give dig mulighed for at få flere oplevelser i din egen by som beboer.

Botanisk Have

I Botanisk Have i det centrale København er der gratis adgang til den udendørs have, mens du skal betale 60 kroner for at komme ind i Palmehuset. I haven kan du opleve en række forskellige former for planter fra stort set hele verden – eller bare sidde på en af bænkene og nyde solen.

Botanisk Have ligger på Gothersgade 128 i København K. Haven har åbent 8:30 til 16:00 fra 1. oktober til 31. marts og 8:30 til 18:00 fra 1. april til 30. september. Læs mere på https://botanik.snm.ku.dk/praktisk-information/

Havnebadene og Amager Strand

Er vejret godt, eller er du ikke bange for at bade om vinteren, har du flere steder i København mulighed for at hoppe i vandet. Det kan du gøre hele året ved Amager Strandpark og i sommerhalvåret ved havnebadene i byen.

Der ligger tre havnebade i København ved Fisketorvet, Islands Brygge og ved Sluseholmen. De har åbent 1. juni til 30. september. I sommermånederne er der livreddere fra 11-19. Læs mere på https://www.kk.dk/artikel/havnebade-og-badezoner

Gratis museer

Der findes en række museer i København, hvor du har mulighed for at komme gratis ind på bestemte dage, eller hvor der er gratis entre hele ugen. På Glyptoteket kan du komme gratis ind om tirsdagen, mens det for Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsen er om onsdagen.

Museet Davids Samlingen har gratis adgang hele ugen. De har en kombination af udstillinger med islamisk kunst og ældre og yngre europæisk kunst. Museet ligger på Kronprinsessegade 30, København K. De har åbent tirsdag til søndag 10-17, onsdag dog helt til 21. Læs mere på https://davidmus.dk/information

Besøg på Christiania

Christiania har altid åbent, og det er altid gratis. Vil du bruge nogle timer på at gå rundt på fristaden og se, hvordan livet også kan leves, har du altså god mulighed for at gøre det. Du kan gå rundt i de små gader og se de mange forskellige typer af huse.

Christiania 2015 06

Bliver du sulten, er der forskellige spisesteder – hvor du dog selvfølgelig skal betale. I den Grå Hal og på Musikloppen bliver der løbende afholdt koncerter. Du kan se en oversigt over de forskellige arrangementer og læse mere om Christiania på https://www.christiania.org/

Tårnet på Christiansborg

Vil du have et overblik over København, kan du godt gøre det uden at skulle betale. Det er nemlig gratis at komme op i tårnet på Christiansborg. Derfra har du en formidabel udsigt over hele byen.

Der er adgang til tårnet gennem Kongeporten. Vær opmærksom på, at der er to køer – en til tårnet og en til den restaurant, der ligger i tårnet. Sørg derfor for at stille dig i den rette. Tårnet har åbent tirsdag til lørdag 11-21 og søndag 11-17:30. Læs mere på https://taarnet.dk/taarnet/

Pokemonjagt på Fisketorvet

Hvis du har haft hang til at jagte Pokemons, så er det bedste sted i København at gå på jagt på Fisketorvet. Der vrimler med Pokemons. Nogle gange er der så mange Pokemons at din telefon slet ikke kan følge med, men det kan være vældigt sjovt!

gratis oplevelser i København

Med børnene ved flyvergrillen

Hvis du har en passion for fly eller har børn, så er det ofte en af de meget populære gratis oplevelser i København blandt de små børn at se fly, der lander og letter. Det kan man opleve ved Flyvergrillen på Amager.

Konditaget Lüders

Her på konditaget Lüders kan du dyrke crosfit, hoppe på trampoliner og meget. Konditaget er i Nordhavn, og er placeret 24 meter over havoverfladen. For den aktive familie er det en sjov oplevelse med en tur på Nordhavns mest aktive tag.

Flere gratis oplevelser i København

Har du eksempler på gratis oplevelser i København, som ikke er med her, så skriv det gerne nedenfor i kommentarfeltet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *