El løbehjul er blevet en fast del af københavnsk trafik — både de private og udlejningsløbehjulene, der står på fortovene rundt om i byen. Og med dem er der fulgt en støt strøm af spørgsmål fra både brugere og fodgængere: hvor må de egentlig køre?
Svaret er kortere, end de fleste tror. Herunder er reglerne, som de står, og hvad de betyder i praksis på københavnske gader.
Grundreglen: du er cyklist
I lovens forstand hedder køretøjet et motoriseret løbehjul, og bekendtgørelsen om forsøgsordningen slår fast, at cyklisternes færdselsregler gælder. Dermed er hovedreglen enkel:
- Er der cykelsti, skal den bruges. Ikke må — skal.
- Er der ingen cykelsti, køres der i højre side af kørebanen, som en cyklist ville.
- Cyklistsignaler og cyklistskiltning gælder. De separate cyklistsignaler i de store kryds er dine.
Det giver sig selv på Nørrebrogade og Amagerbrogade, hvor cykelstien er bred og tydelig. Det er sværere at huske på de mindre villaveje i Valby og Brønshøj, hvor der hverken er cykelsti eller markering — der kører du på vejen.
Fortovet er lukket land
Det her er den overtrædelse, der irriterer flest københavnere, og den er også ulovlig. Fortovet er til fodgængere. At du kører langsomt, ændrer ikke på det. At der er kø på cykelstien, ændrer ikke på det.
Bruger du ikke cykelstien, hvor der er en, er den vejledende bødetakst fra Rigspolitiet 700 kr.
Gågaderne: Strøget, Købmagergade og de andre
På gågader gælder gågadens regler. De gående har fortrinsret, og hastigheden skal tilpasses ganghastighed. En gågade er ikke et frit område, fordi der ikke er biler — den er tværtimod det sted, hvor mindst plads er din.
Er der skiltet med forbud mod cykling i bestemte tidsrum, gælder det også dig. Skiltningen på Strøget skifter hen over døgnet, og det er skiltet, ikke vanen, der bestemmer.
Lege- og opholdsområder
De skiltede lege- og opholdsområder — de blå skilte med legende børn, som findes i mange boligkarreer på Nørrebro og Amager — har en særlig status. Her må også børn under 15 år køre alene på el løbehjul. Alle andre steder kræver det, at føreren er fyldt 15.
Til gengæld skal hastigheden være gangfart, og de legende har fortrinsret. Området er en undtagelse fra aldersreglen, ikke fra almindelig omtanke.
Hvor må du parkere det?
Et privat løbehjul er lille nok til at blive foldet sammen og taget med ind, og det er langt den enkleste løsning: ingen parkeringsplads, ingen risiko for tyveri.
Efterlader du det udenfor, gælder de samme hensyn som for cykler: det må ikke spærre for fodgængere, ikke stå i indkørsler, ikke blokere ledelinjer for blinde og svagtseende. Københavns Kommune har i flere omgange fjernet henstillede udlejningsløbehjul, der spærrede fortove, og et privat løbehjul har ikke bedre status.
Udlejningsløbehjulene følger andre forsikringsregler
En detalje, der er værd at kende, hvis du skifter mellem dit eget og et lejet: ejer du selv løbehjulet, er der ingen lovpligtig ansvarsforsikring. Ved udlejning uden fører er der forsikringspligt — men den ligger hos udlejeren, ikke hos dig som bruger.
Det betyder ikke, at du er ansvarsfri. Skader du nogen, kan du blive erstatningsansvarlig, og det er dér, din private ansvarsforsikring — typisk en del af indboforsikringen — bliver relevant. Tjek den, før du får brug for den.
Det, der gælder uanset hvor du kører
Tre krav følger med overalt i byen:
- Fastspændt cykelhjelm. Påbudt siden 2022, uanset alder og turens længde. Bøde: 1.500 kr.
- Lys tændt under kørsel — hele døgnet. Hvid eller gul forlygte, rød baglygte, synlige på 300 meter. Bøde: 1.000 kr.
- Højst 20 km/t. Og det er en konstruktionsgrænse: motoren må ikke kunne drive køretøjet hurtigere. En model markedsført til 25 km/t er ikke lovlig på offentlig vej, selv om den kan sættes ned i en app.
Der findes en samlet gennemgang af reglerne for el løbehjul med henvisning til de enkelte paragraffer, hvis du vil slå det efter selv.
Kort fortalt
Cykelsti hvor der er cykelsti. Vejen hvor der ikke er. Aldrig fortovet. Gangfart på gågader og legeområder. Hjelm og lys altid. Reglerne er ikke komplicerede — de er bare ikke særlig godt kendt, og det er dét, der gør, at både brugere og fodgængere bliver irriterede på hinanden i en by, hvor der egentlig er plads til begge dele.