Når man er ung og måske ovenikøbet studerer, så er det ofte begrænset, hvor store lejligheder og værelser, man kan få fat i. Men der skal stadig være plads til nogle af de ting, man har, og hvis man er lidt smart, så kan man faktisk få plads til mere, end det måske lige ser ud ved første øjekast. Man skal have en sans for at indrette praktisk og smart.
Godt valg af seng
Man har selvfølgelig brug for en seng, når man skal indrette sin studiebolig. Og hvilken slags skal det så være? Dobbeltsenge er rigtig gode til når man er flyttet i noget større og måske også har en partner, man bor med, men når man bor alene i en lille studiebolig, så skal man i hvert fald lige overveje, hvor meget plads man er villig til at bruge på sin seng.
For selvom det er rart med en dejlig stor dobbeltseng, man rigtig kan brede sig ud i, så er det også ærgerligt, hvis den fylder halvdelen af værelset. Så gå eventuelt med en halvandenmandsseng eller måske en sovesofa, som både kan fungere som sofa og seng. Det gælder om at tænke i praktiske løsninger, og så må den store dobbeltseng venter til senere i livet.
Udnyt vægpladsen
Ligesom at man bør tænke lidt over, hvor meget sengeplads men egentlig vil prioritere i lejligheden, og hvordan man vil udnytte pladsen bedst muligt, bør man tænke i lidt samme baner, når der skal findes opbevaringsplads. Der er måske ikke plads til, at man kan have en masse reoler stående på gulvet, men der er måske mere plads på væggene? Man kan i hvert fald hænge nogle små hylder op, som eksempelvis kan bruges til de bøger, man har. Så behøver man ikke at bruge sin sparsomme gulvplads på den type opbevaring.
Sorter i tingene
Når man er ung, samler man mange forskellige ting sammen, og man begynder måske også at samle på sit første stel, bestik og den slags. Men man skal også lige huske på, at alt, man ejer, ikke behøver at være i den lille studiebolig. De fleste er heldige at have noget familie, som med glæde vil opbevare nogle af de mange ting, man har, og det er altså en ret smart måde at give sig selv lidt mere plads i lejligheden på. Så kan man altid tage resten af tingene med videre, når man engang flytter til noget større.