Posted in Nyheder

Køb og sælg brugte ting og gør kloden en tjeneste

Køb og sælg brugte ting og gør kloden en tjeneste Posted on februar 21, 2023Leave a comment

secondhand

Vi ønsker alle at passe godt på vores klode, både for vores egen og for kommende generationers skyld. En måde at hjælpe klimaet på er ved at købe og sælge brugte ting. I de seneste år er det blevet lidt af en folkesport at genbruge og give gamle ting nyt liv. Er du endnu ikke hoppet med på genbrugsbølgen, kan du her blive klogere på, hvorfor du bør gøre det.

Klimaet har brug for din hjælp

Miljøet har i årevis forsøgt at råbe os op for at få os til at ændre vores forbrugsvaner, og først med den nye generation er klimaet for alvor kommet på dagsordenen. Forsøget på at rette op på det skrantende klima kan dog virke håbløst, og ofte synes de få tiltag, vi kan gøre i dagligdagen som en dråbe i havet. Men hver gang vi sorterer vores affald, panter flasker eller køber brugt, gør vi miljøet en tjeneste.

Især genbrugsshopping aflaster vores klima. Produktionen af nye ting og nyt tøj er nemlig en af de helt store klimasyndere. Mode- og tekstilbranchen er en af de industrier, der på verdensplan forurener allermest. Faktisk er det det fjerdemest miljøbelastende område i hele EU kun overgået af bolig, transport og fødevarer.

Hvad angår forbrug af vand og CO2-udledning, ligger modebranchen også i toppen af listen. Den står for det næststørste vandforbrug på globalt plan og er ansvarlig for 8-10 % af verdens udledninger af CO2. Hvis du ønsker at mindske dit bidrag til tøjproduktionen, er det brugt tøj, du skal fylde dit klædeskab med. Jo oftere du køber brugt, jo færre ting skal der produceres.

Brugte ting har mere sjæl

Når du køber brugt, betyder det, at andre har ejet tingene før dig. Der vil således altid gemme sig historier bag det, du køber. Det er især spændende at forestille sig, hvad ældre møbler har været brugt til, og hvem der har ejet dem. Genbrug giver sjæl, personlighed og liv. 

Der findes ikke det, du ikke kan finde brugt. Uanset om det er en kommode, en cykel, et par læderstøvler eller noget helt fjerde, har genbrugsverdenen det, du er på udkig efter. Leder du efter et godt sted at shoppe brugte ting, kan du med fordel besøge Orderly.shop. Her kan du finde over 22.000 brugte varer til salg, der spænder fra alt mellem bøger og børnetøj til billige penge. Køb brugte ting hos Orderly.shop og gør kloden og din pengepung en tjeneste.

Sælg dine ting og gør andre glade

Har du en masse ting, du ikke længere selv har glæde af, og vil du forhindre, at de blot ender i kasser på loftet og samler støv? Så skal du i gang med at sælge ud. Uanset hvad du ønsker at sælge, er der gode chancer for, at en køber har ledt efter netop dét. Det er en fantastisk følelse at sælge sine brugte ting videre, så andre kan få glæde af dem. Det er bare om at komme i gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *