Cybersikkerhed er noget vi alle bør tage alvorligt. Hos casinoer såsom https://mrbet-casino.dk/ løber de stærkt for at kunne blive ved med at tilbyde deres spillere en så sikker platform som muligt. Nogle af de tiltag der implementeres er uden tvivl game-changere, og så interessante at vi gerne vil dele lidt om hvordan cybersikkerhed har udviklet sig i de seneste par år.

Cloud-baseret virusscanning
Jo mere man scanner sin computer, jo sikrere er man. Men det er de færreste der har lyst til at få sløvet sit system grundet konstante antivirus scanninger. Derfor er mange antivirus udbydere begyndt at implementere cloud-baseret virusscanning, hvor selve scanningen kører på servere, hvilket frigiver ressourcer til dit system! Dette betyder også at der sker en hurtigere vidensdeling i forhold til de forskellige malware typer, så man kan spotte flere trusler!
AI dreven scanning
Én ting er at kunne spotte malware inficerede filer, men nogle antivirus programmer går skridtet videre – nemlig at kunne spotte filer som ikke engang er markeret som malware endnu, men som har nogle adfærdsmønstre der ligner dem man finder i malware filer.
En AI dreven scanning kan være med til at scanne dit system dybere, og ud over de filer som antivirus programmet allerede kender. Samtidig kan AI være med til at spare på dit systems ressourcer, da den kan springe over filer som den ved er sikre.
VPN software
De såkaldte fly-by angreb bliver mere og mere almindelige – det er angreb hvor du lander på en side, og så bliver der trukket en masse personlige data ud fra din enhed. Det kan være passwords, login informationer, personlige oplysninger, betalingskort detaljer og lignende.
Ved at bruge en VPN kan man i høj grad minimere risikoen ved disse angreb, da al din trafik køres igennem en sikker, krypteret “tunnel”. For et par år siden var VPN software noget som de færreste tænkte på, og noget som kun tech-entusiaster beskæftigede sig med, men i dag bliver VPN’er mere og mere almindelige, og også lettere at integrere i styresystemerne på f.eks. iPhones og Android telefoner.
Stærkere kryptering
Krypteringen af data er blevet stærkere med tiden, og er også blevet langt mere dækkende. I dag har vi bl.a. den såkaldte 256-bit AES kryptering som standard, hvilket betyder at en almindelig computer ville skulle bruge 1.836.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 år (det er i øvrigt 1,836 vigintillioner år) på at skulle hacke din forbindelse, hvilket umiddelbart virker urealistisk.
Problemet med kryptering er dog, at teknologien hele tiden udvikler sig drastisk, og i takt med at der kommer nye matematiske modeller, bliver det også hele tiden lettere at knække krypteringer – men det er én af grundene til at der bliver brugt så mange ressourcer på hele tiden at lave nye, stærkere krypteringer.
I takt med at mere og mere af vores liv ligger online, er det også vigtigt at man holder sig sikker. Vi har ikke skrevet denne artikel for at påstå at vi er cybersikkerheds eksperter, eller for at få nogen til at tro at de bliver det, bare ved at læse denne tekst – men snarere for at sætte et fokus på vigtigheden i at vi alle sammen tager ansvar for vores sikkerhed, og i hvert fald begynder at lære lidt om hvordan man kan gøre det.