“Pas på med pornoen” er for mange mennesker en eventuelt provokerende sætning, da frigørelsen af pornoen i de danske tressere var set som en progressiv og moderne ting. Porno er der i sig selv egentlig heller ikke noget galt med, medmindre man misbruger den. Det er jo med som så mange andre ting, at der skal være balance i ens forhold til det. Man kan faktisk godt blive afhængig af porno, lige som man kan det af sex, og det er en alvorlig lidelse som kræver professionel behandling.
Kan du ikke stoppe med at se porno?
Porno udløser dopamin i hjernen, og kan derfor blive vanedannende. Når først det går hen og bliver noget man føler sig tvunget til at tænde op for, skal man være opmærksom på at man godt kan have udviklet en afhængighed af denne måde at opnå dopamin-rush. Selvom det ikke er den mest omtalte afhængighed, så er pornoafhængighed ikke til at spøge med. Hvis du mistænker at du har en sådan lidelse, så læs mere på https://misbrugsskolen.dk/pornoafhaengighed/.
På Misbrugerskolen kan man nemlig komme i behandling for sex- eller pornoafhængighed. Det er vigtigt at blive behandlet, da det ellers kan gå ud over ens relationer i livet. Først og fremmest kan det gå ud over ens parforhold, og dermed trivslen hos dig selv og din partner. En pornoafhængighed kan nemlig have en negativ effekt på sexlysten, og kan påvirke at man får urealistiske forventninger til sex og kropsbilleder.
Etik i porno
Porno har også et rygte for at være produceret under kummerlige vilkår. Typisk den gratis porno, som er ekstremt udbredt, er blevet kritiseret for at være uetisk over for de medvirkende, som bliver dårligt betalt og snydt til at medvirke i scener de ikke selv har lyst til. Der kan også være tale om ‘human trafficking’, hvor især kvinder snydes til at medvirke som pornostjerne i pornofilm, under påskud at de er i gæld til dem der afpresser dem.
Hvordan ved man, om man er afhængig af porno?
De fleste mennesker ser faktisk porno, selvom det måske ikke lige er noget, som man snakker om på kontoret eller over middagsbordet. Det er egentlig naturligt, hvis man kan finde frem til noget etisk produceret porno hvor man er sikker på, at de medvirkende bliver behandlet retfærdigt, så er der som sådan ikke noget i vejen med at se porno. Det er i orden hvis man føler, at man selv tager valget om at se porno. Det kan dog være et problem, hvis det ikke føles som ens eget valg, men føles som en tvangshandling.
Ubehandlede misbrug kan være ødelæggende
Det sværeste kan være at erkende at man har et misbrug i sit liv. Den pågældende aktivitet, som man er afhængighed af, er jo ofte en nødvendig tilfredsstillelse i dagligdagen, som man har svært ved at forestille sig livet uden. Hvis en afhængighed ikke bliver behandlet kan den også vokse, og opsluge endnu mere af ens liv og trivsel.