Det er nok ikke så mange, der kigger efter trampoliner i januar, men det kan faktisk give rigtig god mening. Det er nemlig her, hvor butikkerne holder stort udsalg, og prøver at skifte ud i deres udvalg. Det kan gøre, at der er en del at hente på de ellers relativt dyre trampoliner.
Hvis du har overvejet at købe en trampolin til haven, så er det ikke helt ligegyldigt, hvilken model du vælger. Der er nemlig stor forskel på kvalitet og hoppekvaliteten afhængigt af, hvilken trampolin du køber. Det betyder også, at der ikke er én bestemt trampolin, der er den bedste. Der er i stedet tale om, at dine individuelle behov skal dækkes, af den trampolin du vælger.
Det skal du være opmærksom på, når du vælger en trampolin
Det er som sagt vigtigt, at du får en trampolin, der passer til dig og din families behov. På hoppeguiden kan du finde rigtig meget information omkring valg af trampolin, hvor du desuden også får et par gode bud på trampoliner, der potentielt set kunne være den rette for dig. Inden du går online og bestiller en trampolin, bør du først og fremmest foretage nogle overvejelser, der kan hjælpe dig med at få den helt model hjem.
Der er eksempelvis stor forskel på kravene til en trampolin afhængigt af, hvorvidt det er en trampolin til børneleg, eller om det er en som du skal bruge til eksempelvis jumping fitness. Selve formålet med trampolinen skal derfor afklares inden bestilling. Hvis trampolinen skal stå ude, så skal du desuden overveje, om du vil have en stående eller en nedgravet model.
Nedgravede modeller ser som regel ud af mindre, så disse er særligt gode i mindre haver. Dette leder videre til overvejelse omkring størrelsen. Hvor meget må trampolinen fylde? Og hvor stor skal den derfor være? De fleste trampoliner er runde, men du kan sagtens finde firkantede, sekskantede eller andre former også.
En trampolin er ikke bare en trampolin
Når du vælger en trampolin, bør du have fokus på særligt tre ting: kvaliteten, materialet og sikkerheden. Hvis trampolinen er til dine børn, er det en rigtig god idé at få fat i et sikkerhedsnet, så dine børn kan færdes sikkert, mens de hygger sig. Desuden kan du overveje en stige som tilbehør, så det er nemt at kravle op på den. Til sidst bør du sikre dig, at du vælger en model, hvor der er sikkerhedskant på. På den måde får dine børn ikke kontakt med fjedrene, hvilket kan give store skader.
I forhold til materialet er det en god idé at skaffe en trampolin i galvaniseret stål, der er et slidstærkt materiale, der kan modstå vind og vejr. Desuden bør du uden tvivl få en med rustfri fjedre, og så skal du selvfølgelig være sikker på, at kvaliteten af trampolinen stemmer overens med det, du skal bruge den til. En billig model kan sagtens være det rette valg, men i så fald skal du ikke forvente en trampolin i super god kvalitet, og den skal formentlig udskiftes om et par år igen.