Posted in Børn Vesterbro

Skydebanens legeplads

Skydebanens legeplads Posted on december 6, 2017Leave a comment

Skydebanens legeplads i Skydebanehaven er en stor, bemandet legeplads, der ligger i en grøn oase midt på Vesterbro. Den kendes på den kæmpestore, farvestrålende papegøje, der både fungerer som rutsjebane og klatrevæg. Legepladsen har også egne toiletter og har åbent mandag til fredag fra 9 til 17. Lukket i weekenden undtagen lørdag 10-17 i sommerhalvåret.

Legepladsen i Skydebanehaven er ren luksus i forhold til mange af de triste og kedelige legepladser, du kan finde rundt om i Københavns parker og andre anlæg. Legepladsen i Skydebanehaven er tilmed bemandet, så børn i alle aldersgrupper kan lege trygt og sikkert under opsyn.

Udendørs legemuligheder

Uledsagede børn på mellem 6 og 15 år kan således lege frit på legepladsen i åbningstiden. Her kan de anvende de mange legeredskaber, der bl.a. tæller:

  • en kombineret rutsjebane og klatrevæg
  • roterende dinogynge
  • almindelige gynger
  • svævebane med klatretårn
  • stor sandkasse
  • naturhjørne
  • indianerhjørne med både totempæl og tipi
  • stort klatrenet
  • vippe
  • træterrasser
  • stort soppebassin (sommeraktivitet)
  • kælkebakke (vinteraktivitet)

Desuden er legepladsen i Skydebanehaven udstyret med

  • boldbaner
  • basketkurve
  • udendørs bordtennis
  • stangtennis

ligesom der rådes over cykler og løbehjul, der udlånes mod registrering.

Indendørs legemuligheder på Skydebanens legeplads

På en regnvejrsdag er der mulighed for at gå indendørs i legepladsens hus. Her er der mulighed for at anvende husets poolbord, bordfodbold og bordtennis, ligesom der forefindes musik- og hyggerum og et stort udvalg af spil til alle aldersklasser.

Sommer- og vintersysler

Skydebanens legeplads har som allerede nævnt to sæsonbetonede legeanlæg. Nemlig soppebassinet, der er meget populært på varme sommerdage, og kælkebakken, der er tæt befærdet, så snart vi for en gangs skyld har fået noget sne.

Begge aktiviteter er naturligvis under opsyn af de voksne på stedet, hvorfor du trygt kan give dine børn lov til at deltage i disse sjove, sæsonprægede aktiviteter.

Åbningstider

1/1 → 30/4

man-fre:           09:00 – 17:00

lør-søn:             Lukket

1/5 → 30/9

man-fre:           09:00 – 18:00

lørdag:               10:00 – 17:00

søndag:             Lukket

1/10 → 31/12

man-fre:           09:00 – 17:00

lør-søn:             Lukket

Adresse:
Skydebanens legeplads

Absalonsgade 12

1658 København V

Tlf.: 29 32 73 40

Hjemmeside: http://kk.sites.itera.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *