Der findes mange smukke kirker i København og omegn, der vil danne en flot ramme om det sidste farvel. Vi kommer ind på fire her, der er værd for dig at undersøge.
Når du skal arrangere en begravelse eller en bisættelse fra en kirke, har du ikke frit valg i forhold til, hvilken kirke du gerne vil vælge. Som udgangspunkt er det kirken i det sogn, som afdøde boede i, som vedkommende også skal begraves fra. Der er dog en række undtagelser til denne regel.
For det er også muligt at blive begravet i en kirke, som du har en særlig tilknytning til. Det kan være, hvis du er blevet døbt, konfirmeret eller gift i kirken, eller hvis du tidligere har boet i sognet i mange år. For eksempel vil det være naturligt, at en ældre, der er flyttet til et plejehjem i et andet sogn, bliver begravet fra kirken i det sogn, som vedkommende oprindeligt boede i.
I København og omegn findes der en lang række smukke kirker. Vil du gerne begraves eller have en anden begravet fra en af dem, handler det derfor om at finde en forbindelse til dem på den ene eller anden måde.
Grundtvigskirken
I Bispebjerg ligger den smukke og imponerende Grundtvigskirke. Regner du med, at der kommer mange til begravelsen, er det oplagt for dig, at du vælger den, da der er mange siddepladser. Kirken er, som navnet ret kraftigt antyder, bygget til minde om præsten og digteren Grundtvig.

Kirken stod færdig i 1940 efter 19 års arbejde, men er stærkt inspireret gotikken og store, ældre katedraler, hvilket gør, at den føles meget højtidelig og med et historisk vingesus på trods af, at den ikke er så gammel.
Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke i hjertet af København er en af de mest kendte kirker i landet. Det var blandt andet her, at Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary blev gift 14. maj 2004. Der har stået en kirke på stedet siden 1185. Den nuværende kirke er dog fra 1922 og er bygget i en smuk klassicistisk stil.

Lyngby Kirke
Vil du gerne arrangere en begravelse i en hyggelig landsbykirke, er det en god ide for dig, at du leder efter en forbindelse til Lyngby Kirke. Den ligger lidt nord for København og er opført på en naturlig bakke. Den er den ældste kirke i Lyngby kommune og ligger omgivet af den hyggelige ældre bydel, der er kendt som Bondebyen. Når du afholder begravelsen i Lyngby, vil det naturligvis være nemmest for dig at vælge en lokal bedemand.

Vor Frelser Kirke
Vor Frelser Kirke på Christianshavn er nok særligt kendt for sit snoede tårn, hvor du har mulighed for at komme op og nyde en formidabel udsigt over byen. Kirken blev bygget i slutningen af 1600-tallet, hvilket giver en smuk ældre kirke, hvor der er plads til mange deltagende ved en ceremoni som en begravelse.

Det hjælper bedemanden med i forbindelse med en begravelse
Når du skal stå for en begravelse eller en bisættelse, er det en god ide for dig, at du får en bedemand til at hjælpe dig. Vedkommende kan hjælpe dig med meget af det praktiske og har styr på, hvad der skal arrangeres i forbindelse med begravelsen. Derfor oplever de fleste det som en stor hjælp at hyre en bedemand. Læs mere om, hvad en bedemand ellers kan hjælpe dig med.
Der er i sandhed mange særprægede kirker i København. En af de oversete kirker er Skt. Johannes kirke i De gamles by. Den har både charme, og en virkelig speciel indretning.
Vor Frue Kirke har et af de smukkeste og mest bemærkelsesværdige kirkerum i København