Posted in Hele København Inspiration København K Nattelivet

Zefside

Zefside Posted on december 27, 2019Leave a comment

zefside

Zefside er en cocktailbar i verdensklasse – så enkelt kan det faktisk siges. Her er god stemning, fantastiske drinks og selvfølgelig mulighed for at kridte danseskoene og give den gas til alt fra disco til deephouse.

Her er både plads til en afslappet cocktail efter fyraften med kollegerne, men også til dig/jer som planlægger en våd aften i det københavnske natteliv og er på udkig efter et hyggeligt vandhul.

Smagfulde cocktails

Zefsides største trækplaster siger næsten sig selv. Det er ikke for sjov, at Zefside både blandt indfødte og udefrakommende ofte står højt på listen over steder, som skal besøges på en god bytur – enten som udgangspunktet for nattens eskapader eller centrum for en uforglemmelig aften i godt selskab.

Er du en vaskeægte cocktail-connoisseur, skylder du dig selv at give Zefside et besøg. Her finder du både klassikere som Mojito, Strawberry Daiquiri og andre gode, gamle venner, som de fleste kender og elsker, men også helt unikke specialiteter, der med sikkerhed vil falde i god smag. Der er rig mulighed for at stifte nye bekendtskaber, og hvem ved – måske finder du en ny favorit?

zefside anmeldelse

Om Zefside anmeldelsen

Artiklen er skrevet i samarbejde med senge-testeren.dk. Er du i klar over at vi mennesker bruger en 33% af vores liv i sengen. Det er derfor en rigtig god ide, at du sørger for at du har seng, der passer til lige præcis din krop.

Åbningstider:

Torsdag og lørdag: 20:00 – 04:00

Fredag: 16:00 – 04:00

Alderskrav på 22 år.

Zefside adresse:

Frederiksholms Kanal 4
1220 København K
Telefon: 28 46 89 78

Hjemmeside: http://www.zefside.dk/

Facebookside: https://www.facebook.com/Zefside 

Happy Hour(s)

Hvis ikke de smagfulde cocktails er nok til at overbevise dig, så er den ugentlig happy hour hver fredag måske? Hver fredag mellem 16:00 og 22:00 byder Zefside således velkommen til et slaraffenland af cocktails til nærmest uhørt lave priser i en Københavnsk sammenhæng. I seks timer kan du nemlig se frem til dobbelt op på en række udvalgte cocktails til en pris på mellem 70 og 85 kr. Billigere (og bedre) fås vist ikke i København!

Happy Hour zefside

Højt til loftet og dansegulv

Ja, du læste rigtigt – Zefside kan prale af et, om end ikke særlig stort, dansegulv. Noget, som ellers er en mangelvare i de klassiske cocktailbars, især i indre København, hvor Zefside er beliggende.

Her kan du give den fuld gas og vise danseskoene frem, lige så tosset som du vil. Dansegulvet gør desuden Zefside til en fornem kandidat, hvis du ikke ønsker at bevæge dig fra bar til bar, men blot ønsker at sidde ét sted med vennerne/veninderne, da du her får lidt af det hele.

Hvis I ikke ønsker at danse, er der gode muligheder for blot at hygge og snakke (selvfølgelig mens I nyder jeres fantastiske cocktails) i de komfortable sofaer og/eller høje stole langs baren i det 220 kvadratmeter store lokale i den hyggelige kælder i København K.

En anden fordel ved Zefside er den meget afslappede atmosfære, der helt konkret afspejles i det typiske klientel og den store frihed til at møde op i det, du har lyst til. Her er ingen sure dørmænd, som nægter dig adgang uden jakkesæt eller en stilfuld kjole.

Der er plads til alle, uanset om du er ung eller gammel, chef eller studerende – så længe du opfylder alderskravet på 22 år. Har du lige fået fri fra arbejde, behøver du ikke runde hjemmet for at skifte til noget mere formelt, men omvendt er du naturligvis også hjertelig velkommen i dit stiveste puds.

Masser af god musik

Som om de gode cocktails ikke var nok, får du som gæst hos Zefside ovenikøbet også muligheden for at nyde afslappet musik inden for de elektroniske genrer, herunder lounge, deephouse, disco mv.

De forskellige genrer sikrer, at der både er noget for jer, som blot er ude efter et hyggeligt sted at nyde en god drink i godt selskab, men også venne-/venindegruppen der byder op til dans, fest og farver. Er der én ting,

Enestående stemning

Det er ikke hvem som helst, som står bag det anerkendte Zefside. Der ligger nemlig mange års erfaring bag konceptet, idet stifteren, Simon Haugaard Petersen, tidligere også har startet den meget populære og ligeledes casual cocktailbar Kassen, der ligger på Nørrebro og har et tilsvarende koncept, som i høj grad er funderet i den afslappede stemning, det gode selskab og selvfølgelig de exceptionelle cocktails, der taler for sig selv.

Hvis du ønsker et indblik i stemningen, inden I drager af sted, kan det i høj grad anbefales at sondere Zefsides Facebook-side, som på fint vis illustrerer, hvad der gør, at Zefside ikke bare er nogen ”ordinary” cocktailbar, men faktisk har formået at bygge oven på et i forvejen velfungerende koncept og videreføre det i indre by.

Du finder Zefsides Facebook-side her.

Venlige bartendere – exceptionel service

Som prikken over i’et og helt naturligt som en selvfølge er Zefside kendt for sine venlige og kompetente bartendere, der foruden at servere cocktails i verdensklasse også gør det med et smil og i øjenhøjde.

Her er du ikke bare endnu et nummer i rækken, men en gæst i ordets oprindelige betydning, og det er således dig, der er i centrum. Her er der både tid og plads til en venskabelig snak med bartenderen og vind og vejr, og det sker da også fra tid til anden, at bartenderen også nupper en cocktail sammen med gæsterne.

Klar til en uforglemmelig aften på Zefside?

Zefside lyder måske for godt til at være sandt, men bare rolig – du kan se frem til en uforglemmelig aften i godt selskab med smagfulde cocktails og rare mennesker. Baren ligger ikke langt fra offentlig transport, så det er nemt at komme til og fra, og skulle du få lyst til at tage videre i nattelivet, ligger der rigeligt med alternativer et stenkast fra Zefside.

Der er altså ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med Zefsides fantastiske cocktails-koncept, der kombinerer det bedste fra begge verdener, når snakken falder på barer og diskoteker.

Tag dine venner eller kolleger under armen og begiv jer af sted mod indre by, hvor Zefside tager imod jer med åbne arme og serverer fornemme, farverige cocktails en masse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *