
Topfoto: Planetarium ved Sankt Jørgens Sø. «Tycho Brahe Planetarium (Copenhagen)» af Jorge Franganillo / Wikimedia Commons (CC BY 2.0), beskåret.
Planetarium på Gammel Kongevej har siden 3. oktober 2026 haft to menneskelignende robotter af typen Unitree H2 i sin faste udstilling. Robotterne er 182 centimeter høje og vejer 70 kilo, og ifølge Planetarium er det den første danske kulturinstitution, der har humanoider som en fast del af publikumsoplevelsen. Robotterne er samtidig det mest synlige tegn på en teknologi, som også danske virksomheder og forskere er begyndt at afprøve.
Hvad er det for robotter, Planetarium har fået? Unitree H2 med 31 frihedsgrader
Unitree H2 er en tobenet humanoid fra det kinesiske firma Unitree i Hangzhou, præsenteret i oktober 2025. Den har 31 frihedsgrader – en frihedsgrad er én retning, et led kan bevæge sig i – fordelt med seks i hvert ben, syv i hver arm, tre i livet og to i hovedet. Hænderne kommer oveni. H2 er Unitrees første model med et ansigt med øjne, næse og læber, og batteriet giver omkring tre timers drift. Planetariums to eksemplarer er H2 EDU, Unitrees udgave til udvikling og forskning.
Ifølge Planetarium har Teknologisk Institut bidraget med teknisk ekspertise og udvikling af robotternes funktioner, og indkøbet er støttet af William Demant Fonden og Louis Petersens Legat. Robotterne demonstreres af oplærte medarbejdere i et afspærret område. Planetariums administrerende direktør, Mette Broksø Thygesen, begrunder satsningen med, at det er noget andet at tale om fremtidens teknologi, når den står foran én i fuld størrelse. Robotterne skal også bruges i skoleforløb om programmering, kunstig intelligens, etik og teknologiforståelse, og ifølge Planetarium kommer en tredje, mindre robot på omkring 120 centimeter til i slutningen af december.
Hvor kan man købe en humanoid robot i Danmark? Hos en forhandler i Lyngby – men kun for virksomheder og institutioner
En dansk forhandler af Unitrees humanoider, HIVE Robots ApS, holder til på Maglebjergvej 6 i Kongens Lyngby og fører både H2, den mellemstore G1 og den lille R1. Ifølge firmaets salgsbetingelser sælges robotterne kun til virksomheder og offentlige institutioner – ikke til private – og kun som såkaldte engineering samples til forsknings- og udviklingsformål og brug i laboratoriemiljøer. HIVE tilbyder også robotter mod timebetaling til natlig vareopfyldning i detailhandlen og nævner på sin hjemmeside et pilotsamarbejde med føtex/Salling Group. Ifølge HIVE styres de robotter dels af kunstig intelligens, dels af uddannede robotpiloter via fjernstyring. Planetarium har ikke oplyst, hvor robotterne er købt.
Hvad koster en humanoid robot? Hos Unitree fra 4.900 til 29.900 dollars
Unitrees egne listepriser i amerikanske dollars gælder grundmodellerne. For EDU-udgaver som Planetariums oplyser Unitree ingen listepris – de sælges kun efter forespørgsel. Moms, told og opsætning kommer oveni alle priser.
| Model | Højde | Listepris (USD) |
|---|---|---|
| Unitree H2 | 182 cm | 29.900 |
| Unitree G1 | 132 cm | 13.500 (16.000 ved lanceringen i 2024) |
| Unitree R1 | 123 cm | fra 4.900 (R1 AIR) / 5.900 |
Planetariums kommende tredje robot er ifølge Planetarium omkring 120 centimeter høj, hvilket svarer til størrelsen på R1. Modellen er dog ikke oplyst.

Hvem arbejder med humanoider i Danmark? Teknologisk Institut, DTU og SDU
Teknologisk Institut, der har hovedsæde i Taastrup, viste i maj 2025 en Unitree G1 frem på robotmessen Robotbrag i Odense som den første kommercielle humanoide robot af sin slags i Danmark. Ifølge instituttets rapport ventes det globale marked for humanoide robotter at vokse 45–50 procent om året. Ifølge Teknisk Fokus anslog Grundfos dog, at der kan gå op til 15 år, før teknologien er moden nok til fuld integration i virksomhedens egen produktion.
På DTU har professor Thomas Bolander fra DTU Compute peget på, hvor langt der stadig er til menneskelig finmotorik: G1 kan fås med trefingrede hænder med syv frihedsgrader, mens en menneskehånd har 27. I Odense arbejder SDU med en anden løsning: projektet RobOdin bygger en humanoid overkrop på hjul i stedet for på ben.
Hvor hurtige er humanoide robotter blevet? 100 meter på 8,64 sekunder
Ved World Humanoid Robot Games i Beijing i august 2026 løb robotten Tiangong Ultra fra Beijing Humanoid Robot Innovation Center 100 meter på 8,64 sekunder – 0,94 sekunder under Usain Bolts verdensrekord på 9,58. I år skulle løbet gennemføres fuldt autonomt, uden fjernstyring, og året før var vindertiden 21,50 sekunder. Konkurrencen samlede over 2.000 robotter fra 666 hold. Det er dog ikke en atletikrekord. I industrien er humanoiderne stadig på forsøgsstadiet: I 2024 testede BMW en humanoid fra Figure, der satte metaldele på plads i bilproduktionen på fabrikken i Spartanburg i USA. Producenten af Planetariums robotter, Unitree, blev børsnoteret på Shanghais STAR-marked 19. august 2026.
Skal robotterne til Månen? Ikke i NASA’s første planer
Planetarium viser robotterne i en rumudstilling, fordi Månen og Mars er barske miljøer for mennesker. NASA har siden 2013 testet humanoiden Valkyrie og har samarbejdet med firmaet Apptronik om robotter til arbejde i kredsløb og på Månen. NASA’s månebaseplan fra maj 2026 bygger dog på landere, månebiler og droner – ikke på menneskelignende robotter. Artemis II fløj rundt om Månen i april 2026, mens den næste bemandede månelanding tidligst ventes med Artemis IV i 2028.
Fra København leder Københavns Universitet Máni, den første danskledede rummission ud over Jordens kredsløb. ESA’s medlemslande godkendte i december 2025, at missionen prioriteres og videreudvikles, og efter planen opsendes satellitten i 2029. Den skal kortlægge områderne ved Månens poler i høj opløsning, og ifølge KU skal kortene bruges til at planlægge, hvor astronauter eller robotter kan bevæge sig, og til at vælge sikre landingssteder.
Hvornår kan man se robotterne? Torsdag, fredag og i weekender
Robotterne optræder i udstillingen Rummet T/R torsdag og fredag kl. 16.40–17.50 samt i weekender og ferier kl. 11.00–12.00, 13.15–14.15 og 16.00–16.50. Entréen koster 210 kr. for voksne og 125 kr. for børn på 3–11 år og omfatter udstillingerne og én film. I efterårsferien, uge 42, har Planetarium åbent dagligt kl. 9.30–20.30. Se også vores oversigt over det sker i København i oktober og guiden til aktiviteter for børn i København.
Kilder: Planetarium (planetarium.dk og pressemeddelelse via Ritzau 3/10-2026), Unitree (unitree.com), eWeek 12/11-2025, HIVE Robots (hiverobots.dk), Teknisk Fokus 8/5-2025, videnskab.dk 25/5-2026, SDU, AP og Reuters 26.–27/8-2026, ingenieur.de 22/8-2026, BMW Group 6/8-2024, NASA, Københavns Universitet 17/12-2025. Kontrolleret 5. oktober 2026.