Der er findes flere restauranter i København, hvor de har specialiseret sig i at lave pandekager. Der vil være noget for både børn og voksne, der er vilde med den flade ret, der både kan spises som hovedret og dessert.
Pandekageopskrift
Har du ikke en god opskrift på pandekager, kan du finde en her.

Er dine børn vilde med pandekager? Og er du også selv glad for den flade, søde spise? Så kan det være, at du er på jagt efter et sted, hvor du kan få stillet både din egen og børnenes pandekagetrang, når den melder sig. Heldigvis er der mange forskellige steder i København, hvor det er muligt. Dermed kan I hurtigt få spist en eller flere pandekager.
Rasmus Klump pandekagehuset i Tivoli
Har du mindre børn, er det oplagt, at du tager dem med på Rasmus Klump pandekagehuset i Tivoli. Der kan I få lækre økologiske pandekager, der endda er lavet med speltmel. Det er dog helt sikkert ikke noget, som børnene vil opdage, når de sidder i det hyggelige hus og nyder de søde eller saftige pandekager. I kan nemlig både få søde pandekager og madpandekager. Har I årskort til Tivoli, er det derfor oplagt, at I tager der forbi – har I ikke, kan det godt blive en lidt dyr pandekagetur.
La Galette er en pandekagerestaurant for både børn og voksne
Vil du gerne sidde i en restaurant, der henvender sig lidt mere til voksne, når du spiser dine pandekager, kan det være en god ide for jer, at I i stedet går på La Galette i Larsbjørnsstræde. Det er en fransk pandekagerestaurant, hvor der derfor først og fremmest er fokus på, at der skal være noget for de voksne. Det kan for eksempel være madpandekager med spinat og gedeost eller dessertpandekager med kastanjecreme og valnødder.
Der er dog helt sikkert også nogle pandekager, som dine børn vil kunne lide. Det kan for eksempel være madpandekager med skinke og dessertpandekager med syltetøj.
Le Petanque byder på franske pandekagespecialiteter
En anden restaurant, der henvender sig både til voksne og børn, er Le Petanque i Rømersgade. Den er inspireret af en lille pandekagerestaurant i Frankrig. Lige som La Galette har den både madpandekager og dessertpandekager, eller galettes og crepes, som de kalder dem.
Der er både noget, der henvender sig til voksne og børn. De voksne vil sikkert sætte pris på en crepe suzette med flamberet appelsinkaramel, appelsinlikør, flødeskum og vaniljeis, mens børnene nok i højere grad vil foretrække en pandekage med Nutella eller dagens syltetøj.
Lav pandekagerne derhjemme i en snæver vending
Har I ikke tid til at gå ud at spise pandekager, kan I også blive derhjemme og nyde dem, når pandekagetrangen melder sig. Ingredienserne til pandekager er meget simple, og det er muligt at variere pandekagerne ud i det uendelige. Dermed kan du lave den form for pandekager, som du og dine børn bedst kan lide.
Læs også guiden til: Bedste bager på Frederiksberg