Posted in Blandet

Sådan laver du perfekte isterninger til drinken

Sådan laver du perfekte isterninger til drinken Posted on juli 14, 2021Leave a comment

Isterningerne er prikken over i'et i din drink

En drink skal være kold! Uanset om det er en cocktail, som du laver til dig selv, eller om det er en drink, du får serveret på en bar, så dur det ikke, hvis den er lunken. Det tager ligesom toppen af hele oplevelsen, og du får ikke det optimale ud af drinken.

Derfor kan du i dette indlæg læse dig til, hvordan du laver de perfekte isterninger, som du kan bruge i din drink til at holde den afkølet fra start til slut.

Du kan selvfølgelig også slippe for besværet selv og bare hyre en bartender, hvis du skal holde en større fest. Så skal bartenderen nok tage sig af alle detaljerne i forhold til isterningerne.

Anskaf en eller flere isterningebakker

Hvis ikke du allerede er i besiddelse af en isterningebakke, så vil vi anbefale dig at anskaffe en med det samme. Og har du plads i din fryser og i dine køkkenskabe, så kan det også være en god idé at anskaffe flere forskellige forme, så du har nogle at variere imellem. Det smarte med isterningebakker er, at du har muligheden for at lave isterninger i forskellige størrelser og i forskellige former. De klassiske cubes er naturligvis en af de mest gængse former, men du kan jo også prøve dig med isterningekugler, stænger eller hjerter, hvis du finder disse former passende, for den drink du gerne vil lave.

Ofte er isterningebakker lavet i silikone, hvilket gør dem nemme at håndtere, når du skal skubbe isterningerne ud af formen. I stedet for at skulle døje med de upraktiske plastikisterningeposer, så er det let som ingenting hurtigt at fylde glas op med isterninger, når du bruger en god isterningeform.

Store vs små isterninger

Når det kommer til drinks eller stærkere alkohol såsom rom, whiskey, cognac osv. som også sagtens kan nydes med en isterning, så skal du være opmærksom på, at små isterninger hurtigere vil smelte. Det betyder altså, at din drink også vil blive mere fortyndet. Hvis du gerne vil bevare drinksmagen som den er, så tæt på serveringsøjeblikket, så skal du næsten prøve med en stor isterning. Den kan nemmere bevare kulden og smelter derfor knap så hurtigt.

Den perfekte isterning

Det er ikke alle der ved, at vand faktisk indeholder en helt del ilt. Og ilten er med til at gøre isterningen mere uklar. Så for at lave en fuldstændig klar isterning, kan du med fordel koge vandet, gerne to gange, inden du putter det i fryseren. Det giver nemlig et bedre æstetisk udtryk til hele drinken.

Hvis du gerne vil lave endnu større isterninger, end en isterningebakke kan kapere, så brug en plastikbøtte og frys vandet ned heri. Når du tager den ud af fryseren, kan du selv skære isblokken til, så den passer til det glas, som du ønsker at bruge til din cocktail.

Læs meget mere om den gode isterning lige her.

Ellers er det bare at give den gas med de flotte isterninger her i sommervarmen, så du kan få den fulde drinksoplevelse både med udseende og smag. Isterningen er med til at løfte en cocktail helt op, så derfor skal du endelig ikke gå på kompromis med isterningerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *