Hvis du elsker elektronisk musik og er på udkig efter en gratis festival i København og Frederiksberg, er Strøm Festival med sikkerhed den perfekte løsning.
Der findes mange forskellige festivaler i Danmark, men der er ganske enkelt ingen events, der favner den elektroniske genre i lige så høj grad. Du kan ganske vist se en elektronisk kunstner eller to på diverse line-ups, men i sidste ende vil du aldrig opnå den samme vibe, som opstår i forbindelse med en nichefestival.
Festivalen afholdes hvert år i august og gæster år efter år mere end 15.000 deltagere. Det er således en glimrende mulighed for at nyde den musik, du holder af, i fællesskab med ligesindede fans af elektronisk musik og dermed stifte nye bekendtskaber.

Om artiklen “Strøm Festival”:
Artiklen “Strøm Festival” er blevet skabt i samarbejde med Festivaltelefon.dk. På Festivaltelefon.dk kan du udover at finde festivaltelefoner også læse tips og tricks til årets mange festivaler. Du kan finde Festivaltelefon.dk her.Strøm Festival adskiller sig desuden fra de fleste andre store danske festivaler ved at være en byfestival. Du skal derfor ikke ud på en stor mark eller et lignende afsides område, men derimod besøge autentiske koncertlokationer i den danske hovedstad. Koncerterne afholdes nemlig rundt omkring i København og på Frederiksberg.
Det er således ikke et under, at begivenheden tiltrækker folk fra hele verden for at nyde musik i en unik urban kontekst.
Hvordan følger jeg med i planlægningen af Strøm Festival?
Strøm opererer med en hjemmeside, der er nem og overskuelig at give sig i kast med, så du kan med fordel tjekke den løbende og holde øje med, hvornår der kommer info omkring line-up, koncertlokationer og lignende. Dertil er arrangørerne både aktive på SoMe-platforme såsom Facebook, Instagram og Youtube, så du har rig mulighed for at følge med fra sidelinjen af og holde dig opdateret. Endeligt kommer der altid en masse optakt til festivalen i månederne op til begivenheden, så hold både øjne og ører åbne for mere information.
Hvad sker der til Strøm Festival?
Til den årlige Strøm Festival i august støder du altid på et gennemtænkt og velplanlagt program med et væld af kunstnere, du allerede kender, samt en lang række kunstnere der er mere end værd at stifte bekendtskab med.
Festivalen tiltrækker nemlig om noget gæster såvel som kunstnere, der ønsker innovative indslag og initiativer, der favner bredt inden for den elektroniske musikgenre. Det er netop denne passion og gejst for genren, som adskiller Strøm Festival fra mængden – nichefestivaler har af naturlige årsager bare tendens til at være skruet bedre sammen.
Arrangørerne skal nemlig ikke bestræbe sig på at inkludere en bred vifte af genrer og retfærdiggøre deres line-up over for fans af hiphop, pop eller rock – de kommer selv fra en baggrund fyldt med elektronisk musik, kender branchen ud og ind og er indforstået med deres målgruppes ønsker og behov.
Hvad kendetegner festivalens musikprogram?
Strøm Festivals årlige musikprogram sammensættes naturligvis med henblik på at tilbyde de deltagende gæster masser af elektronisk musik i verdensklasse. Lokale talenter og kunstnere fra Københavner-området, samt et hav af professionelle artister fra både Danmark og udland sørger for at sammensætte og udgøre en festival, der altid er mindeværdig.
Du kan dermed forvente at se en bred og alsidig gruppe af kunstnere, hvoraf nogle for længst har fået masser af succes, mens andre fortsat er i gang med for alvor at slå igennem. Denne diversitet er i manges øjne én af festivalens store fordele, da det vidner om et stærkt samarbejde mellem det lokale, nationale og internationale niveau af den elektroniske musikbranche.
Selvfølgelig er det fedt at høre de store navne og se dem give den gas for et proppet koncertgulv, og det har du i den grad også mulighed for – men du vil utvivlsomt nyde lige så meget af eksempelvis at høre et lokalt talent varme op inden de store drenge.
Fællesnævneren for alle navne på den årlige line-up er immervæk, at de hver og især har en kæmpemæssig passion for genren, er nytænkende og innovative, og elsker et publikum, der holder af og forstår genren.
Hvem er arrangørerne bag Strøm Festival?
Arrangørerne bag festivalen går ikke overraskende under navnet: Strøm – en dansk organisation, der brænder for elektroniske musikanter og bestræber sig på at promovere og udbrede genren. Derfor findes der med garanti ikke en mere oplagt kandidat i Danmark til at afholde sådan en form for festival end Strøm.
Det er er tydeligt at se, at organisationen har et velfungerende samarbejde kørende med både danske og internationale aktører inden for branchen, da dette hvert evig eneste år afspejler sig i festivalens line-up.
Der er altid noget for enhver smag inden for genren, og organisationen bestræber sig selvfølgelig altid på at gøre programmet endnu mere spændende for de deltagende gæster.
Strøms innovative initiativer og arbejde er tilmed blevet bemærket og rost i så høj grad, at de fra 2017-2020 modtager et tilskud fra en pulje, som Københavns og Frederiksbergs Kommune, samt Statens Kunstfond betaler til – og dette er naturligvis et kæmpe plus for festivalen og dets trofaste deltagere.
Hvordan forløber festivalen?
For det første er der som sagt tale om en gratis fornøjelse for enhver, der ønsker at deltage i festivalen – altså skal du ikke betale i dyre domme for en billet, hvilket efterlader masser af råderum i budgettet til noget god mad og drikke.
Endvidere har du naturligvis ikke brug for at spendere penge på et sted at overnatte, hvis du bor i byen, eller alternativt har et sted, hvor du kan overnatte hos nogle venner eller noget familie.
Dermed skal du bare koncentrere dig om, hvordan selve festivalen forløber. Dette varierer naturligvis fra år til år og blandt andet alt efter, hvordan programmet ser ud, og hvilke lokationer der tages i brug.
Under alle omstændigheder er Strøm Festival dog karakteriseret ved at være kreativ, når det kommer til at udnytte byens rum og skabe musikscener, der optimerer oplevelsen i allerhøjeste grad.
Altså gælder det bare om at tjekke den årlige line-up, når den bliver offentliggjort, og drage rundt i byen fra lokation til lokation for at høre din yndlingsartister og eventuelt give et par nye navne en chance.
Din næste yndlingskunster kunne nemlig meget vel være at finde et sted, gemt bag de store og anerkendte artister.
Læs også anmeldelsen af Zefside og artiklen om Sakura Festival i København her.