Posted in København K Nyheder

Slap af på Kalvebod Bølge

Slap af på Kalvebod Bølge Posted on april 18, 2020Leave a comment

kalvebod bølge

Kalvebod Bølge er bygget til en række forskellige aktiviteter og afslapning. Den skal skabe et hyggeligt udeområde ved Kalvebod Brygge, hvor der ellers ikke tidligere har været så meget udeliv. Du kan for eksempel slikke sol, bade og sejle i kajak fra bølgen.

Kalvebod Bølge blev bygget for at skabe mere synergi i området Kalvebod Brygge, der ligger lige ud til Københavns havn over for Islands Brygge. I området havde store koncerner i mange år fået lov til at bygge monstrøse glasdomiciler uden, at der var en egentlig plan for, hvordan området skulle se ud.

De store domiciler gav et område, der kun blev brugt af dem, der arbejdede i det. Det forsøger blandt andet Kalvebod Bølge at gøre op med. Den store promenade giver et sted, hvor almindelige mennesker kan opholde sig.

Der er tænkt en række forskellige aktiviteter ind i bølgen, lige som der også er tænkt over, hvordan det er muligt at få mest muligt sol. Kalvebod Bølge ligger nemlig på skyggesiden, og fra middagstid kan det ellers være svært at finde sol i området.

Solbadning og svømning

Kalvebod Bølge giver dig først og fremmest mulighed for at ligge og slikke sol og derefter hoppe i vandet. Der er skabt flere steder, hvor du har mulighed for at ligge i læ for vinden og samtidig nyde solen mest muligt.

Der er flere bassiner i Kalvebod Bølge, hvor du har mulighed for at bade. Det har mange benyttet sig af siden bølgen åbnede i 2013, men det var faktisk først i 2019, at der kom en badezone ved området. Det betyder dog, at du i dag kan bade med god samvittighed.

Læs også: Her finder du den bedste bager på Frederiksberg

Kajakhotel, kajakrutsjebane og leje af kajakker

På Kalvebod Bølge har du også mulighed for at opbevare din kajak, hvis du er så heldig, at du kan få plads i et af deres kajakhoteller. Det giver dig en god mulighed for at komme ud på vandet, når du har lyst.

Kan du ikke få en plads i kajakhotellet, kan du i stedet leje en kajak på stedet. I den kan du sejle rundt i Københavns havn og udforske den fra vandsiden. Det giver dig et helt andet syn på de bygninger, som du kender så godt.

Du har også mulighed for at prøve kajakrutsjebanen og kajakslalombanen. Begge lader dig selvfølgelig ende trygt og sikkert i havnen, så du er klar til at starte din rotur.

Urban farming

Når du går en tur eller slikker sol på Kalvebod Bølge, er det ikke sikkert, at du lægger mærke til det. Men der bliver faktisk udført eksperimenter med urban farming på stedet. Det går ud på at opdrætte østers i havnen.

Med tiden er håbet, at vandet i havnen bliver så rent, at det bliver tilladt at spise østers – og til den tid vil metoderne til at avle dem i havnen altså allerede være finpudsede.

Måderne at bruge Kalvebod Bølge på er altså virkelig mangeartede, og du har god mulighed for at slappe af på den måde, som du har det bedst med.

Læs også: Guiden til de bedste restauranter i Kødbyen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *